VIRAGO MC  TURKLUB

Mit møde med Virago Mc Turklub.

Klubben består af glade mc folk i alle aldre. De fleste af os er dog rundet de 40 år eller mere. Medlemsskab af denne klub, kræver at man kører Yamaha mc. Virago/Star eller V max, men elleres er der intet krav til opførsel eller dresscoat og der bæres absolut ikke rygmærker. Og dog! Det er ikke helt sandt, at der ikke stilles krav, for det er ikke velset, at spille smart, med f.eks.at køre uden handsker, uden køretøj og hjelme. Hjelmene og sikkerhedstøjet bliver altid brugt, trods sol og varme.

Mit første møde med "Turklubben", var meget positivt. Alle trykkede i hånd (Et fast håndtryk, som ikke kun skyldes at de er vant til at trykke gashåndtaget i bund!)Jeg opdagede hurtigt, at de er nogle meget gemytlige folk, som er i stand til at "lukke nye mennesker ind i flokken" uden at have fordomme og at være dem selv nærmest. Bagsæde passagerer er også altid meget velkomne.

Tur til Sverige i april 2005

Klokken 10 mødtes vi ved "Mosehuset" og turen gik herefter til Helsingør. Solen skinnede fra en skyfri himmel, selvom de fleste nok var enige om at det var en råkold søndag morgen fejlede køreglæden og humøret ikke noget. Vi var endnu engang en pæn stor flok med skinnende lak og crom der overalt vækker opsigt. Støjen fra vores flotte maskiner vækker, i sig selv folks interesse og det er helt sikkert, at alle nyder at give maskinen en ekstra gang gas mens folk står og kigger. Kigger, ja det gør folk og denne søndag var ingen undtagelse. Overalt på vej til Helsingør og i Sverige mødte vi beundrende blikke.

Målet denne søndag var Kullen og vi trillede lige så stille rundt i den sydsvenske forårssol.

                                   

                                    

Jeg snyder lidt med billederne, som er nappet i 2007, men vi var nøjagtig de samme steder i 2005. Vi har faste traditioner for igen at besøge de gode steder.

Maskinerne blev parkeret og vi skulle spise frokost. Tænk! Vi var faktisk nødt til at gå på vores to ben, et pænt stykke vej! Det er nu ellers ikke det vi mest gør i klubben. Vi er jo motorcyklister, så de fleste af vores bevægelser fra A til B foregår altså på "kværnen."

"Nå" mad skulle vi jo ha`. " Ja ha!?!" "kurv med mos" Kartoffelmos(vidst pulver fra karton?"), stegt pølse af unævnelig karakter og hakkede syltede agurker. Thjae..Nogle(vores svenske broderfolk)synes vidst det smager godt, men jeg syntes det var en trist affære i min mund. Det gled dog ned, da vi samtidig kunne sidde på de smukke klipper på Kullen og nyde den tindrende forårssol ud over vandet.

Endnu en dejlig dag med Turklubben lakkede mod enden og vi kørte til Helsingborg hvor vi kørte om bord på færgen mod Sjælland.

I skrivende stund, har der været mange gode og hyggelige timer, sammen med Tur Klubben og sågar ferierejser, som du kan læse mere om i vores rejseindeks.

Home

Virago-mc.dk © 2007 • Privacy Policy • Terms Of Use