Ophold på bikerhotellet  Villa Lövenherz

Fra Goslar var der kun 108 km.at køre og denne dag var der dog lidt solskin så det havde ikke været spor afskrækkende med et par 100 km.mere, men pludselig dukkede denne mærkelige slot lignende villa op i en lille by hvor der ellers ikke så ud til at foregå en hujende fis.Hyggeligt så det hele ud og vi fik tildelt vores værelse, som lå aller øverst oppe. Pyeee, virkelig mange, knirkende trapper førte op til vores meget lille værelse med bad på gangen.Værelset var okay og at det ikke var større var jo ligegyldigt, da det jo ikke var her man skulle opholde sig.

Behøver jeg at nævne, at man (Inge) pustede og stønnede "en anelse" efter de 63 veltilrettelagte trappetrin? Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at man lærte at huske det hele når man gik op og ned!

Lidt historie om bikerhotelleøret, Villa Lövenherz.Lånt fra Villa Lövenherz hjemmeside.

Ideen til en motorcyklist Hotel er kommet fra en ven af familien, Otfried  Preitz og allerede i 1975, på et tidspunkt, hvor motorcykelkørsel ikke var så smart som det er i dag. Efter to lancerings forsøg, der blev undladt af licens spørgsmål, købte Norbert Paula Pirone  i 1978 Villa Lionheart i Lauenförde. Dette hus blev bygget af den jødiske industrimand Hermann Lionheart i1905.Han var medstifter af  møbelproducenten Herlag. Familien emigrerede fra Lövenherz under Det Tredje Rige til fremmede lande, men er nu tilbage i kontakt med familien Pirone. I den følgende periode og Anden Verdenskrig var villaen hjem indkvartering for BDM (Foreningen af tyske piger), og efter krigen et flygtninge hjem. Op til 22 familier her fundet et tag over hovedet. En frisør, samt skole og børnehave havde også til huse i bygningen.

I 1962 købte en arkitekt fra Holzminden hele området. Han havde huset fra 1964-1978 og det stod tomt i hele perioden. Huset var derfor ved vores køb i en temmelig forfalden tilstand.

En masse arbejde og penge er blevet sat i villaen siden da. Vores gæster har været med til at etablere de særheder Villa Lövenherz har og bliver ved med at inspirere os igen og igen. Dette har gjort det meget hurtigt til , at blive et internationalt møde sted, hvor motorcyklister af alle stilarter føler sig godt tilpas.

Det er ikke mindre end et fantastik hus og det er også fuldstændig rigtigt, at man føler sig godt tilpas i den gamle bygning, som oser af hygge og afslapning.Stedet kan varmt anbefales,men husk det er kun for bikere! Det var sjovt at gå på opdagelse i de hyggelige rum og flade ud med en god kop kaffe indendørs vel at mærke. Om aftenen spiste vi mad på villa Lövenherz og selv om der var lavet mad til mange, var det velsmagende og der var mere en rigeligt til alle.Standarden holdt alle dage. Velsmagende mad og mere end rigeligt til alle! Bravo!

Torsdag skulle alle de andre komme fra Danmark, så vi tøffede bare, på gå ben, en tur i byen for at få tiden til at gå.Vi ventede dem omkring klokken 16-17 stykker og det slog heller ikke fejl.

De havde haft en god tur, men det havde været forbandet koldt og tilsynladende ville det heller ikke blive varmere eller for den sags skyld bedre vejr de kommende fire dage. Øv for det! Regn og blæst er jo ikke det fedeste når det var meningen vi skulle have været udendørs og ikke mindst ud at køre ture i de smukke Harzbjerge.

 

 

   

Så er det jo bare det er fedt at være medlem af Turklubben for er der noget som vi kan fordrive tiden med, så er det at snakke, snakke og snakke. Skønt!Vi er da også lidt hardcore og trodser kulden når der skal drikkes en enkelt øl i den fri natur.Selvfølgelig er vi det!!

Vi var samlet 150 bikere fra flere lande og alle hyggede med hinanden og tiden fløj igen bare derud af.Pludselig var det blevet søndag og vi skulle pakke og køre hjem mod Danmark.

Kjeld og jeg kørte alene og ville nyde en stille tur over den gamle hovedvej 4 og måske nappe en overnatning.Det blæste en "stiv pilikan", men trods dette kørte vi hele vejen hjem og fik først regn da vi nåede Vordingborg.Vinden havde været så kraftig, at jeg var helt rundtosset da jeg tumlede af kværnen efter de ca.500 km.

Endnu engang en fantastisk tur var slut.Det var hamrende koldt, men det skyldes jo også nok den globale opvarmning, som alle snakker om! Hvor hulen er varmen henne?

http://www.villa-loewenherz.de/

HOME

                                                    Virago-mc.dk © 2010 • Privacy Policy • Terms of Use