Sommerferien gik i juni 2009 til det sydlige England.

    Vi ville "tilbage til rødderne" med telt, kogegrej, soveposer og campingliv.Igen havde Pernille og Jørgen fra Turklubben ofret tid og kræfter på at arrangere den kommende tur for alle os andre.Tak for det.

Kjeld brugte en del tid på at regne ud hvordan vi skulle have alt bagagen med og jeg tænkte ved mig selv, at det ikke kunne lade sig gøre! Selvfølgelig kunne det det Vi havde jo købt nyt letvægttelt, nye letvægtsstole og selvoppustelige liggeunderlag, så hvad vægten angik var der altså ingen grund til at jamre.Fornuften sejrede da også til sidst da jeg fik tænkt på hvor meget bagage vi havde læsset på vores lille 250cc Honda Rebel for mange år siden.Dengang var det helt naturligt at alting kunne lade sig gøre.

    Vores Dragstar blev pakket og alting var anbragt fantastisk godt og spændt forsvarligt fast.Nu var det sådan set bare at vente på tirsdag den 9.juni og håbe på fantastisk sommervejr for alle os 28 deltagere i årets turklubsommerferie i forbindelse med internationalt Yamaha Virago/Star træf i Southhampton.Vores gruppe på 28 mand var delt i to kolonner og vores bestod af 15 personer og ville vokse til 17 personer når vi havde samlet Maike og Per op ved Kolding.Den resterende gruppe skulle sejle d.11.juni og møde os i Southhampton om fredagen.

Sommervejr?Tjaeeee dansk sommervejr kan vi vel kalde det!

Vi havde selvfølgelig luret på DMI og det så bestemt ikke fantastisk ud.Et regnvejr skulle drage ind over Danmark fra syd vest og i løbet af eftermiddagen være bredt ud over hele landet.DMI tog ikke fejl dennegang.Ved Storebæltsbroen, hvor vi skulle mødes, kom de første dråber og vi var ikke i tvivl, "regn sparkedragten"blev fundet frem og vi fortsatte mod færgen i Esbjerg.Nå tænkte jeg ved mig selv, så galt som DMI havde varslet var det jo slet ikke blevet! Ups... De tanker skulle jeg vidst ikke have tænkt, for ved Kolding, kom der den største styrtregn.Det stod ned i tove og de km.der var tilbage til Esbjerg, var godt nok noget der bare skulle overstås.Føj for et "brusebad!"Ved færgehavnen var der ventetid og en lidt gnaven betjent fik fortalt os at vi absolut ikke måtte holde der hvor vi gjorde og alle pas skulle fremvises, trods den stadigt silende regn! No mercy!

Rampen til færgen, gav mig et par sommerfugle i maven da den var meget stejl, lang og våd og i værste fald også fedtet.Intet at være bange for. Kjeld manurerede "Dragen", bagagen og mig helt op uden problemer.

     Om bord på Dana Sirena, blev nogle af vores maskiner forevist parkering i fronten af færgen, hvor der ikke var overdækket.Det skulle senere vise sig at have nogle alvorlige konsekvenser.Saltvand på forkromede dele er direkte en katastrofe for metallet.En af vores rejsekammerater, med en helt splinterny maskine, fik senere på turen rust på sit udstødningsrør og han var hamrende ærgelig, hvilket godt kan forstås.Det er iøvrigt en gåde for os mc folk, hvorfor DFDS vælger at vi skal parkere udenfor skibets dæk og vi kan også kun på det kraftigeste anbefale, at dette bliver lavet om da en motorcykel med flotte forkromede dele koster en mindre formue i dette afgiftsplagede land.Aftensmaden var hamrende god og der var alt hvad hjertet begæer.Mætte og tilfredse bevægede vi os ind i baren hvor der var live underholdning og en lille en til ganen.

.Live underholdning blev fremført af en halvfuld/helfuld guitarrist der lignede et levn fra en forgangen fortid.Jo mere fuld han blev, jo mere blev hans stemme jamrende og skinger og i guder han fortsatte hele aftenen.På den anden side var han jo også hyret, så han skulle jo fortsætte.En ting kan dog undre os.Havde DFDS slet ikke hørt ham optræde, før de indgik et egentlig ansættelsesforhold?Det tror vi faktisk ikke at de havde, men hvem gider også at sejle frem og tilbage og spille for halvfulde bargæster??De eneste man egenligt kunne have ondt af, var de stakkels bartendere.Jeg håber virkelig de havde lært at frasortere alt unødig støj. 

Pernille nappede dette billede, som vidst lidt for tydeligt fortæller om vores følelser for vores ikke helt heldige musiker.

Vi fik et par øl og prøvede vidst egentlig kun at fordrive tiden med behageligt samværd indtil køjen kaldte.Sejlturen var lang og om natten kom der nogle gevaldige drøn.Der er ingen af os der ved hvad det var, men det var nok til at gøre nattens søvn urolig.Morgenmad og fra borde klokken 12 hvor der ventede en dags kørsel til træfpladsen i Southhamton.Regnvejr fik vi igen fornøjelsen af, da vi kørte på de store motorveje ved London.

Gruppen nåede lidt sent frem til træfpladsen, da en maskine valgte at "gå kold." Intet liv var der i den og to personer måtte overnatte på et lille hotel, mens vi andre kørte videre.

Kjeld og jeg fik mistanke til "ensretteren", da den pågældende maskine lige havde fået et nyt batteri og trods dette opførte sig nøjagtigt som vores egen havde gjort i Polen.Surt sjov siger jeg bare!Grunden til forsinkelsen var ikke bare den døde maskine, men også en fantastisk trafik, hvor vi sneglede os af sted i fyraftenskøerne, der ingen ende ville tage. Ende tog dei dog og vi kunne køre ubesværet igennem de mange, mange, mange rundkørsler.

     Vi var spændte på hvad englænderne kunne præstere! de var ikke kendte for at være gode til at afvikle internationale træf.Organitationen var bl.a.tidligere glippet omkring, maden, kaffen og øllet.

                                                                     

  HOME

Virago-mc.dk © 2009 • Privacy Policy • Terms Of Use