Tur til Polen i maj 2005.

                                           Besøg i koncentrationslejrene Auchwitz og Birkenau.

Lige kommet hjem fra et formidabelt eventyr.En tur med Frank "Polanski" til det sydlige Polen, har på mange måder sat uforglemmelige spor.

  Vi skulle mødes på motorvejsstationen i Karlslunde klokken 6.30 og fortsætte mod færgen i Gedser som vi skulle  sejle med klokken  9.00      
Overfarten tager ca. to timer, så der var god tid til morgenmad og hyggesnak om den kommende tur.Der var også tid til at lære vores rejsekammerater at kende, da der var deltagere fra en klub i nordsjælland og ikke mindst, deltagere fra mc-pensionisterne på Bornholm!     
Bornholmerne var virkelig meget underholdende og de fyrrede den ene vits af efter den anden, så stort set alle lå flade af grin! Ind imellem alle vitserne benyttede Frank lejligheden il at slå fast med syvtommer søm, at de polske billister kører som en brækket arm og det var derfor vigtigt at passe på og ikke mindst køre kolonne disciplin!!!!! 
   

                                                           

Den første dag skulle vi køre ca. 600 km. og overnatte lige udenfor byen Lubin.      
Vejret viste sig ikke helt fra sin gode side og omkring 300 km. i silende regn blev overstået og vi nåede vores dejlige hotel.      

 

400 dk. for et dobbeltværelse på et luksus hotel incl. morgenmad, var en god oplevelse efter den våde tur.   

En knap så god oplevelse var, at den søde pige på hotellet tilbød at tørre vores lædertøj.

Ups! 

Det lyder måske fint nok, men en skindjakke i en tørretumbler eller lign., er ikke en god idé og heldigvis var det kun ærmerne for neden der var blevet lidt kraftigt ristet.      
Mine handsker, derimod, var på det kraftigste "blevet aflivet" Foret var hevet ud og det var umuligt at putte det på plads igen!!! Pigen havde gjort det i den bedste mening, så der var kun en udvej.Ud med foret i handskerne og pyt skidt med det.

Næste morgen var der små hyggelige jokes om hvor meget regn vi mon skulle kæmpe os igennem.      
Der drev nogle yderst faretruende skyer, så det var vidst ikke helt umuligt, at vi ville få en omgang igen.Det fik vi faktisk ikke og det blev derimod temmelig varmt, at tilbagelægge de sidste ca.500 km. til den lille by Czaniec hvor  Franks kone Wanda ventede med varm kaffe og hjemmebagt kage. 

Vi var nu omkring 80 km. fra Krakow og i det sydlige Polen, hvor vi kunne betragte de smukke grønne bjerge.Så skal jeg ellers lige love for at der startede en hektisk uge. 
Vi skulle jo nå at se så meget som muligt.

               Vi startede med at køre til koncentrationslejrene, Auchwitz og Birkenau

 

          

       

Her er jeg nødt til at holde vejret og gå i stå!!!!! Det var et smerteligt syn, der gik hele vejen ind i sjælen.

Alle blev dybt bevægede og det var tæt på tårer.      
Hvordan i himlens navn, kunne sådan nogle lejre nogen sinde have eksisteret???
Man kunne fornemme skrigene, lugten af brændte mennesker, frygten, afmagten. Alle minder sad som klistret ind i murerne.
                                                                                  
  

Når man besøgte de mange barakker, var der også tydelige tegn på at intet og jeg understreger intet er løgn!   

Der var bl.a. billeder på væggen af nogle af fangerne. Øjnene på disse fanger fortalte alt! Frygt, grænseløs frygt! og jeg bemærkede at de fleste kun blev ca. 20 år inden de led en grusom skæbne. Glasmontre med hår, personlige ejendele, proteser o.lign. viste os hvor store mængder af fanger, der måtte have været i disse lejre.Husk, der er jo kun efterladt en lille del af resterne! Det siges også at det største problem, var at skaffe sig af med ejendelene. Det var lettere, at brænde og destruere de fanger, der ikke længere kunne bruges til  f.eks. at producere tæpper, der blev vævet af menneskehår, fra de afdøde fanger. 
Man må i sandhed sige, at den historiske fortid, kom ind i sjælen med hud og hår.

 

"Der er kun en ting at sige!

 

 

 

 

"Menneske skam dig og gid du må tage ved lære?"

 

Turen gik derefter videre mod den smukke by Krakow.

              
Solen strålede fra en skyfri himmel, da vi besøgte Krakow. Sikke et mylder af mennesker. Frank bragte os dog sikkert gennem den polske trafik, der ellers ikke ligefrem indbyder til hyggekørsel på mc.Alle skal frem i deres mange, mange biler og det foregår ikke altid efter færdselsreglerne, skal stærkt antydes. Som sagt kom vi alle helskindede igennem trafikken og fik nogle herlige timer i byen, hvor der overalt var smukke huse badet i solskin og et væld af turister der vadede rundt og nød byen. 
Den næste dag stod regnen igen ned i stænger og nogle tog en tur i bjergene ( til fods) og vi andre slappede bare af med kaffe, snak og middagslur.Om aftenen besøgte vi en meget hyggelig restaurant, der var bygget, som en hule i bjerget. Der var bare intet bjerg, så det var godt fundet på og meget, meget hyggeligt.      
Da maden kom på bordet, blev hyggen ikke mindre, da vi bl.a. fik den bedste champignonsuppe man kan drømme om. Vi var alle enige om at polakker er nogle formidable kokke.
 

                                                                                 

Besøg i en saltmine

var også en kæmpe oplevelse. Minen var så stor at der var plads til biograf, konferencesal, kirke og meget andet. Vi gik ned af utallige trapper, der var slidte af mange fødder.Vores guide talte engelsk med meget polsk accent, så man mistede interessen for at høre hvad han fortalte.Man kunne bare bruge sine øjne og vade afsted i de mange, mange minegange.

Pye ha! 

Da vi kom op fra minen, virkede det hele meget mærkeligt. Man havde ikke en chance for at se, at der var et så kæmpe stort "univers" under jorden. Mine tanker gik til Irak, hvor man jo har ledt, forgæves, efter masseødelæggels våben, men intet fundet!!

Motocyklowa

                 

På vores vej, mod nord, besøgte vi. Ja jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal kalde det, men et sted hvor der blev solgt motorcykel udstyr (læder og skind) i alle afskygninger. Bygningen var udsmykket med gamle motorcykler, symaskiner og der blev vidst samlet på lidt af hvert!?!  

                                                                                   

Ugen fik hurtigt "ben at gå på" eller nærmere "hjul at køre på. "Over 3000 km. blev det til, på bare en uge.

 

 

Vi racede videre mod den tyske grænse og kunne tage afsked med en helt uforglemmelig tur, på to hjul, til Polen.

Billeder kan ses i vores galleri

 Home  

                                                                            Virago-mc.dk © 2005 • Privacy Policy • Terms of Use