virago-mc.dk

Efterårsferie i Polen 2009

På tur med "Bornholmerne!"

En stormfuld september aften skulle vi mødes i København og med Polensfærgen til Swinoujscie.Det var med lidt sommerfugle i maven, da jeg forestillede mig at færgen ville gynge, rulle og blive kastet rundt i det frådende hav.Urgh!

Det blev nu ikke så slemt som ventet og vi havde en behagelig aften med god mad og nogenlunde fornuftig søvn den pågældende nat. Kjeld og jeg vidste ikke helt hvad planen var for den kommende uge, men det var jo sikkert og vidst at vi igen skulle bo hos Frank og Wanja i Czaniec.

Næste dag fortsatte vi syd på og her var det bare at "æde kilometer"Hele turen på de godt 700 km. blev "ædt" i en køre dog med passende pauser.Polen synes vi normalt er berømt for rigtig god mad, hvor der ikke er gået på kompromis med kvaliteten, men desværre har junkfood også fundet vej til de polske kødgryder.Selvfølgelig har den det, men vi forventede det ikke!!!!

Frokosten bestod af en snitzel og pommes frites.Urgh!Det var virkelig junk af værste kaliber, som blev klasket op i bedste "jeg er ligeglad hvad kunden får"stil, uden et smil på læberne eller med nogen som helst stolthed for det gastronomiske fag! Nå nok om det.Den unge pige kunne jo ikke gøre for hvad grillbarens ejer havde valgt at tjene penge på.

Hen under aften nåede vi frem til Wanja og Frank og hold da op hvor var der sket meget m.h.t. renovering af gårdspladsen.Ny brolægning, flotte planter, masser af hyggesteder og udendørs bar.WOW!

Rustikke borde og bænke.

Alt simpelt hen i rigtig flot rå og gedigen stil, hvor der bare var lagt op til total råhygge.

Hvis vejret oven i købet holdt den flotte stil, så var der bare lagt op til den helt pefekte ferie!

Det var blevet søndag og bornholmerne ville sevfølgelig ind og se konsentrationslejrene Auchwitz og Birkenau og nyde det gode vejr på de to hjulede.Kjeld og jeg valgte at blive hjemme og hænge ud i den smukke gårdhave.

Okay selv afslapning kan dog blive for meget af det gode og vi fik idéen at tage et par gode sko på og bevæge os ned i den lille landsby Czaniec, hvor vi utallige gange bare var kørt igennem på vej til eller fra vores logi hos Wanja og Frank.

Solen lokkede stadig med varme stråler og det skal ingen hemmelighed være,at vi på ingen måde forventede et så fantastisk vejr i vores efterårs ferie.

På de få km. ned til byen nød vi bare livet og kiggede på de små hyggelige grønne bjerge der overalt omgiver dette område i det sydlige Polen.

Der var stille da det jo var søndag. Ikke den sædvanlige kørsel af mange, mange biler med fuld fart på igennem byen.Polakkerne elsker vidst "det der med speederen i bund?". Om søndagen tager denne racerkørsel åbenbart en anelse af og det gør ikke noget, skulle jeg hilse at sige!Man kunne høre vinden, småsnak i haverne og fornemme ganske almindelig stille søndags stemning.

Så nåede vi ned til byen og hold da op!

Der var næsten alle byens indbyggere samlet og vi røg direkte ind i et optog med faner, festklædte mennesker og hornorkester fra det lokale brandværn.Optoget strakte sig fra byens mindpunkt, kirken og hen til brandvæsnes lokale bygning.Her forsvandt de alle ind og vi kunne regne ud at de skulle spise og feste efter gudstjenesten, som lige var slut. Vi stoppede selvfølgelig op og fotograferede, lyttede til det lokale orkester og sugede til os med alle vore sanser, mens vi gættede på hvad polakkerne mon fejrede?

Når vi kom tilbage til Wanja og Frank, måtte vi se om vi kunne få en forklaring på vores gætterier?

Forklaring, det fik vi! Man fejrede at høsten var overstået.Her var dog ilagt en kirkelig handling, som selvfølgelig er helt naturligt i et katolsk, troende land.Oplevelsen var ikke lige det vi havde forventet i den ellers meget lille, stille landsby på en ganske almindelig søndag i september.

De andre der havde været på tur regnede med at vi ikke havde oplevet en hujende f.. og blot havde fedet den hele dagen lang. Vi måtte skuffe dem!

Vi havde virkelig på meget kort tid oplevet en hel masse og samtidig hængt ud i solen.

Søndag aften bød også på en helt usædvanlig aften.

Vi skulle spise aftens mad i et kæmpe stort konference center i bjergene.Der var simpelt hen så smukt at det helt tog pippet fra en.Bjælke huse så store så man måbende stod og kiggede og kom man ind i bygningerne, var man ikke mindst lige så betaget af al det smukke rustikke træ.

Lidt informatiom fundet på GOOGLE om Konference-og Feriecenter Kocierz Beskidzka 206, 34-120 Targanice / Andrychów

Gemt væk i en malerisk forhøjet beliggenhed med nogle af de fineste udsigter i Beskid Maly, konferencen og Feriecenter Kocierz har fremragende spa, rekreative faciliteter og underholdning for gæster, der nyder en aktiv livsstil. Konference- og Feriecenter Kocierz tilbyder 3 tennisbaner, squashbaner og en indendørs swimmingpool. To skilifter med natbelysning og en Aqua Park.

Kocierz Center er også den perfekte ramme for dem, der søger ultimativ forkælelse og afslapning. Spa giver et væld af luksuriøse behandlinger, og omfatter sauna, jacuzzi og massage studie.
Elskere af god mad, vil ikke blive skuffede. Du kan vælge mellem de traditionelle Taverna retter som intages i en enestående træbygning med en sommerterrasse eller den elegante atmosfære i restauranten.
Og det er ikke alt. Du kan bruge lidt tid på Visning Deck beundre det omgivende landskab, eller få en drink og en dans i den smukt designede K2 natklub. Når du vil have lidt privatliv, kan du trække dig tilbage til dit komfortable værelse eller rummelige lejlighed.

Udsigt til Targanice og Andrychów. Centret ligger omkring 19 kilometer fra både Zywiec og Wadowice og 65 kilometer fra Krakow

Tiden fløj af sted og det var allerede blevet mandag, hvor vi glædede os meget til igen at skulle se Krakow. Denne gang i strålende solskin og ikke som de andre gange hvor vi har været der i sjask øsende regn vejr.Vi aftalte at alle havde "fri space" og at vi ikke behøvede at gå sammen i en stor gruppe.Nogle ville jo se slottet og andre noget helt andet.Igen fik Kjeld og jeg trang til bare at slentre rundt i gaderne og se på de mange mennesker, nyde den hektiske storby stemning og de flotte, gamle arkitektoriske bygninger.

Frokosten nød vi på en lille café i krakows myldrende liv-Skønt!Krakow er ikke blot gammeldags idyl, men også en by der er kendt for flere forskellige kunstudstillinger, som ikke just er helt sædvanlige, selv punkerne har fundet vej til de gamle brostens belagte gader. Se bare her!

Aftens maden skulle indtages på vores stam restauration hvor der blev severet ungarnsk PLATSKY (Måske staves det sådan :-) ? )Platsky er en stor kartoffel pandekage med en stærk krydret paprika ret a la ungarnsk gullasch.

Jørgen og jeg vadede først nogle gader tynde fordi vi ikke var helt sikre på hvor den ungarnske restaurant, som vi havde spist på flere gange var beliggende.Vi havde dog sagt til de andre at vi kunne huske det, så der var ingen vej uden om!Faktisk var Jørgen og jeg bare så sikre på at netop vi to vidste det og vi ville ikke give op og slet ikke indrømme at vi faktisk ikke kunne huske det.

Vi fandt den selvfølgelig til sidst, man er vel ikke helt "sted blind-vel?"

Måltidet blev indtaget med begejstring og det var den helt perfekte afsked med Krakow.

POLEN 2