virago-mc.dk

Tjekkiet 2007

Vrchlabi Tjekkiet 2007.Ophold på Holiday Park Lisci Farma

Så blev det igen juni og endelig sommerferie!

Vi havde egentlig bestemt os for bilferie med camp-let, men da turen til Polen på mc, endnu engang, havde været en god oplevelse, måtte vi bare afsted igen.De 3800 km.havde ikke "taget pusten fra os"og vi pakkede derfor igen motoercyklen.Vi havde kun været hjemme i tre dage, så det hele var mere eller mindre klar.Vi havde ikke travlt, da vi vidste, at vores mål kun lå 600 km. væk og det blev derfor i afslappet stil og i kanon hamrende solskin, hvilket 2007 absolut ikke vil blive husket for.Det var ikkedesto mindre sådan det var lørdag d.9.juli.

Den lange ulidelige vej til Gedser blev overstået og grundet lidt bøvl med en automatisk benzintankautomat, blev vi lidt forsinket og nåede derfor ikke færgen før klokken 11. Pyt skidt, vi havde jo ferie!

Ventetid i Gedserhavn er stort set lige så kedlig, som vejen derned, men da solen skinnede, nød vi bare det gode vejr og vupti, så lagde færgen til og vi kunne køre ombord. Vi valgte dennegang at gå i færgens restauration og ikke i cafeteriaet.Det var en god idë, da maden her er bedre og man kan sidde og nyde sin mad, uden selv at skulle famle sig rundt med en bakke og finde et ledigt bord, hvor rygere også er velkomne.Nogle vil sikkert synes, at det er helt okay, at rygere ikke må være nogen steder, men for os der "lider af denne last", er det nu rart ikke at blive forvist til et lille lummert lokale uden udluftning.Det synes vi trods alt heller ikke om.

Indsejling i Rostock havn så faktisk ikke så tosset ud og slet ikke i solskin, så vi nød den smukke udsigt i fulde drag.Hvor var det bare perfekt motorcykelvejr og det var en ren fornøjelse at "suse derudaf" Motorvejen var igen så godt som tom for biler og vi nåede derfor længere end vi måske lige havde regnet med.

Vi blev enige om at vi ikke gad køre mere den dag og forlod derfor motorvejen.Hvor vi ville hen?Det anede vi ikke.

Pludselig tonede et skilt frem hvor der stod "Tropical Island" I ØstTyskland? Nej vel?

Vi fulgte skiltene og nåede til dette forjættede sted.En haveforening eller kolonihave et eller andet, viste det sig bare at være, men et humoristisk skilt, må jeg indrømme.Vi fortsatte til en lille by der hedder Briesen og alt var bare stille.Husene så lidt øde ud, men man var dog igang med at renovere flere steder, med bl.a. nye tage og vinduer.Der boede altså mennesker!?!!

Jeg gik ind på et gästhaus og spurgte om vi kunne overnatte der.Nej de lejede ikke længere værelser ud, men damen der bestyrede det lille gästhaus, ville ringe ned i Ja så let var det.

Hun satte sig ind i sin bil og kørte foran os til en privatbolig, som sagtens kunne have os to farende svende på visit.Hyggeligt var det og vi fik en lille tilbygning helt for os selv, med køkken, stue, soveværelse og badeværelse.Det var en sjov oplevelse, som absolut ikke var planlagt eller forventet.

Vores aftensmad indtog vi på det lille gästhaus, som serverede schnitzel mit spargel ( schnitzel med nye hvide asparges og kartofler) og godt tysk øl

Den Tjekkiske grænse.

Næste dag var det bare derud af igen, da vi nu kun var et par 100 km. fra Vrzlabi. Indrømme det vil jeg, at det endnu engang, gav et lille sug i maven.De små buttede, grønne tjekkiske bjerge, med et par enkelte huse med røde tage der lyste i solen, var bare et vidunderligt syn.Et gensyn med en lille restaurant, hvor vi sidste sommer også spiste frokost, var lidt som at komme hjem.Underligt!

Vi er jo ikke ellers kommet på disse kanter, så disse følelser undrer mig meget.

Da vi nåede til campingpladsen, var det også behageligt, at blive mødt af flere ansigter, som vi kunne genkende og der absolut også kunne genkende os.Vi tjekkede ind på hotellet og blev der i 10 dage.Vores oplevelser var ikke det helt store eventyr, da naturen og omgivelserne, bare fik kroppen til at slappe helt af og det skal ingen hemmelighed være, at den afslappede tilstand blev til udtalt dovenskab.

Pragh, som ellers skulle have været udforsket, har vi stadig tilgode.Vi gad simpelthen ikke en varm storby.Små hyggelige stunder med en kop kaffe eller et godt glas tjekkisk øl, var lige hvad vi trængte til.Der kom dog et lille afbræk i al dovenskaben.

Campingpladsen skulle være vært for et It firma, som havde lejet hele pladsen.Vores værter forklarede os, at det var med en afsluttende fest med hele to live rockorkestre!Spændende.Vi var fra den første dag, blevet spurgt om vi ville have noget i mod, at bo i en hytte fra lørdag til søndag, da vores værelse allerede var booket for lang tid siden.Det havde vi slet ikke og vi var derfor meget spændte på hvad det nu lige var der skulle foregå? Også på at skulle høre ægte friluftsrock!

Lørdag ankom flere busser med medarbejdere fra det pågældende firma.De skulle forlyste sig, på pladsen, med forskellige sportsudfoldelser og derefter afslutte med grillfest og de førnævnte rockorkestre. Rock? Det er jo et vidt begreb og tjekkisk heavy metal rock er i sandhed en oplevelse af større dimensioner!!

Melodisk?Anderledes?Rytmisk?Organiseret støj?Jeg kunne fortsætte med at forsøge at finde ord! Det var alligevel en oplevelseTjekkerne slog sig løs og flippede ud til de hårde "heavy rytmer"De mandlige musikere, svingede med deres lange hår og de kvindelige musikere, slog flot og rytmisk på de elektriske trommer og "trykkede" den elektriske guitar af, så vi ikke glemmer det foreløbig! Vi forsøgte faktisk bare at overleve! Et par tanker strejfede mig under koncerten.Tænk lige på hvor kort tid siden det er, at dette ikke kunne lade sig gøre i det kommunistiske Tjekkiet.Med disse tanker om at de have fået mulighed for at "trykke friheden helt af", kunne man nok forstå, at tjekkerne nød lyden mere end vi gjorde.Jeg følte mig hensat til "hibbie tiden, dog uden selv at have oplevet den!

Efter dette store ryk ind, blev der atter stille. Vi rykkede ind på hotellet igen og måtte blive inde en enkelt dag da det blev gråt og regnfuldt.Det var billigt sluppet med bare en dag med regn.RTL blev flittigt brugt og det var nu også hyggeligt med fjernsyn og bare lave ingenting.Ind imellem dovenskaben, kørte vi stille og roligt rundt og nød den fantastiske natur, der omgiver området.

Så kom det uundgålige.Vi skulle hjem! Øv hvor var dagene gået hurtigt.

På vejen hjem var vi blevet enige om at finde tilbage til campingpladsen ved Niesendorf i øst Tyskland og hilse på frau Schmidth.

Kanon oplevelse!

Vi blev mødt med et stort kram og løfte om at hun endnu engang kunne klare en bungalow til os to farende svende. Der var ikke sket de helt store nyheder på disse kanter.Der var også i år meget varmt og mange badegæster ved den "forfaldne campingplads!"

Vi tilbragte et par hyggelige dage ved søen og her blev der også kigget RTL.

Der kørte flere programmer, der advarede mod et forfærdeligt tordenvejr med masser af regn, storm og hagl. U.ha! Vi skulle i mod Danmark så det var ikke lige det vi havde brug for, men man kunne jo aldrig vide om vejrudsigten var helt hen i hegnet-vel?Det var den ikke skulle jeg hilse at sige.

Vi forlod Niesendorf i bagende sol ved 9 tiden, men blot efter 50 km.`s kørsel kom der et lyn og spandevis af regn.Den ene tordenbyge efter den anden, buldrede i mod os fra nord.

Det blev til ca.600 km. i det værste regnvejr vi nogensinde har oplevet på vores mc ferier. Regntøjet kunne ikke klare de voldsomme masser. Alt var sjask drivende gennemblødt og vi kunne ikke lade være med at grine, da "floder af vand" silede henad gulvet, da vi holdt pause på en servicestation nær Rostock.Hjem kom vi og helt uden uheld i det voldsomme regnvejr.

Det var nu sct.Hans og alt lignede meget en sensommerdag selvom det kun var d.23. juni.

Vi var vidst meget heldige med det fantastiske sommervejr vi havde haft i Tjekkiet for ind til i dag d.17. september, har der faktisk ikke været en fornuftig, flot sommerdag!

Endnu en rigtig dejlig og uforglemmelig tur til Tjekkiet og igennem det gamle Østtyskland.

Home