Så blev det endelig den 24.maj og vi kunne starte vores 3. tur til Polen.
|
|
Turen startede i København, hvor vi skulle med Polens færgen til Swinoujscie.Med 16 maskiner og fire på bagsæderne, var vi en pæn stor flok der som sædvanen tro tiltrak sig folks opmærksomhed.Det glimtede af krom og nypudsede maskiner, så det er ikke så svært at forstå, at vi fik en del tilskuere, allerede på havnen i København.Flere af os har været sammen i Polen før, men i år var der en hel del nye turkammerarter der ikke havde kørt i Polen og ej heller nogensinde før kørt så lange ture.Vi skulle fra Swinoujscie til Gedansk og overnatte der på et lækkert hotel. Det blev til ca.400 km. hvor vi kørte igennem et smukt landskab. Vejret var meget flot så nydelsen af køreturen blev selvfølgelig ikke dårligere af denne grund!
|
|
Efter et dejligt bad og en forrygende god aftensmad, gik vi en tur til havnen og strandpromenaden. Fantastisk! På sandstranden, sad der utroligt mange mennesker og nød det flotte vejr. Klokken var ca. 22 og alt åndede idyl. Trods flere barer på promenden, hvor der blev spillet levende musik i den smukke, blide aftenluft, åndede der kun fred og hygge på stranden. Ingen råben og skrigen eller mennesker, der dinglede rundt i en kæmpe brandert.
Mine tanker gik til Lech Walesa, som jo har været den største årsag til, at friheden nu kan nydes i store doser. Disse tanker gjorde denne oplevelse meget intens.Det er godt nok svært at forestille sig "et liv i lænker" og alligevel gør man sig nogle tanker, men vidunderligt var det at opleve et folk der "sugede friheden til sig!"Der blev også talt tysk og engelsk, så det kunne tydeligt høres, at det også er et eftertragtet feriemål.
|
Ghedansk har haft en fantastisk historie. Her startede 2. verdenskrig og her startede, med værftsarbejderen Lech Walesa, i spidsen opstanden mod det kommunistiske styre.Efter 2. verdenskrig lå byen i ruiner efter voldsomme kampe, men endnu engang har byen rejst sig fra ruinerene, som en anden "Fugl Føniks." Ghedansk har i dag ca. 470.000 indbyggere. Området består egentlig af 3 byer, der er vokset sammen til en stor by-området kaldes på polsk trojmiasto der betyder det tre byer.Ghedansk, Sopot og Gdynia.Området har en befolkningskoncentration på over 1 million mennesker.Ghedansk ligger ved udmundingen af Wisla floden, der er en af Polens vigtigste vandveje og der er fundet spor af bosættelser helt tilbage fra stenalderen. Efter 1. verdenskrig blev byen en fristat kaldet Danzig. Denne status havde byen fra 1919-1939.Den mørkeste dag i Ghedansk historie indtraf den 1. september 1939 da den 2. verdenskrigs første skud blev løsnet fra det Tyske slagskib "Schleswig-Holstein", der åbnede ild mod polske stillinger på Westerplatte. |
Vores tur gik næste dag fra Ghedansk til den største gotiske borg i Europa.Malbork eller på tysk Marienburg. Denne flotte gotiske borg, er simpelthen et syn for guder. Hvor er den bombastisk og meget smukt belligende ved Nogat floden. Bare det at kigge, på det majstætiske byggeri, er nok til at give et sug i maven.
Malbork er opført på Unescos liste over verdens kulturarv og der er meget spændende historie, som kan læses på www.polska.dk.
Næste dag gik turen ned mod Krakow til Czaniec. 600-700 km., så der var nok af landevej, der ventede forude.Turen blev lidt dramatisk, da vi havde en hel del uheld under vejs. En påkørsel af en cyklist ( Jeg vil ikke komme nærmere ind på dette her), en punktering og ikke mindst vores egen mc, som pludselig gik helt "død", ca. 100 km. fra målet.SOS International blev kontaktet i Danmark og vi blev derefter transporteret til Wanda og Franks hjem med vores mc på laddet af en lastbil. En kedelig oplevelse sent om natten.
Det kan godt være at det er hårdt at køre på hullede veje med en motorcykel? I en lastbil kan jeg godt love jer for, at der ikke en eneste hel nyresten tilbage! Den stakkels "driver", knoklede med lastbilen. Han forsøgte at undgå de værste huller, så vores motorcykel ikke så meget som kom i nærheden af at få en bule.Det er bare slet ikke let at undgå huller på de polske veje og tusind tak til en meget rar og dygtig polsk lastbil chaufør. Trods hans ihærdige arbejde med rattet, var vi godt gennemrystede, da vi nåede frem, men vores mc havde ikke så meget som rokket sig en tomme.
Klokken 3 om natten eller kaldes det morgen? kunne vi endelig få en kop kaffe og et stykke kage. Dette var hårdt tiltrængt efter en dag med en hel del nerver på højkant.
Mandag skulle vores mc på værksted hos Yamaha i Bielsco-Biala og vi var selvfølgelig meget spændte på hvad der var galt, siden den ikke ville starte ved egen hjælp? Det var en rigtig sur oplevelse.En ny ensretter og en del finjusteringer af de hårdtarbejdende polske mekanikere og vores mc blev køreklar igen.Mens dette stod på, fik både Kjeld og jeg lov til at sidde bag på to andre maskiner, hvilket gav os nogle nye oplevelser. Tak til Per og Kurt for køreturen.
Tak til Jørgen der via mobil og sin GPS kunne guide SOS frem til det sted hvor vi var "strandet" og aftale den videre færd.
Selvfølgelig også en stor tak til "hele holdet" der troligt ventede og bakkede os op, både fysisk og psykisk. Det varmede!
De kommende dage blev til hygge, en tur i silende regn til saltminerne, samt et forsøg på at nå Krakow! Det nåede vi ikke. Dagen var for kort og det blev derfor kun til en lille hurtig tur, ind og spise aftensmad, i den ellers så vidunderlige by.Det var lidt ærgeligt, men på den anden side, så bliver man kun grim af at ærgre sig, så Krakow må vi gense en anden gang.
Så kom den næste store oplevelse! Vi skulle til den smukke by Zakopane og bruge en hel eftermiddag og aften i det "myldrende turisthav!"
|
Zakopane er kendt som skisportsted om vinteren og i sommermånederne, er det vandrene der overtager skisportsentusiasterne.Zakopane ligger i Tatrabjergene, som er kendt som bjerge med alpin karakter, selvom højderne ikke når mere end 2600 m.I dag bor der ca. 30.000 fastboende i Zakopane. Disse beboere modtager hvert år ca. 3 millioner turister fra hele verden. |
Zakopane er fyldt med grinende og støjende skolebørn, der er på udflugt og der er selvfølgelig af denne grund, mange sjove mennesker at betragte.Byen i sig selv er smukt brostensbelagt og husene er også mange steder, noget helt særligt at kigge på.Der er også "øjebæ" i form af grimme reklameskilte og parasoller, men dette kan selvfølgelig ikke undgås. Der skal omsættes varer til kontanter, der gladeligt lægges af de mange turister
" Øjebæ?"
Zacopane "by night" er et uforglemmeligt syn. Byen åndede nu pludselig fred og hygge og der strømmede levende musik ud fra de mange spisesteder.Det dæmpede gadelys var fint afstemt til den stemningsfulde by.
Vi fik her chancen for at smage gode lokale retter, da vi var så heldige at blive inviteret sammen med Wanda og Frank, samt Wandas polske veninde og mand. Efter det dejlige måltid blev vi inviteret hjem til Wandas venindes hjem, hvor vi nød kaffe, drinks og hyggeligt samvær. At kigge ind i et polsk hjem, gjorde oplevelsen til noget særligt, selvom klokken blev 2 inden vi tørnede i kanen.
Frank har nu i to år fortalt om en fantastisk sejltur på tømmerflåde op mod den slovakiske grænse. Vejret var ikke med os i 2005 og 2006, men trods endnu en dårlig vejrudsigt i 2007, så lykkedes det endelig for Frank,at vise os endnu en smuk del af Polen.
Sejlads med tømmerflåde på Dunajec floden, som løber på grænsen mellem Polen og Slovakiet er en enestående naturoplevelse. Det ene bjergparti, smukkere end det andet glider forbi.
Kjeld, Frank og jeg deltog ikke i sejladsen og jeg kan derfor ikke beskrive mine oplevelser på den smukke flod.At sejle er ikke Kjelds og min store hobby og det virkede heller ikke fristende, at skulle sidde i en bestemt stilling i 2 timer. Vi benyttede derfor lejligheden til at køre en lille tur rundt i området for at "skyde lidt billeder" og ikke mindst nyde den smukke natur fra landjorden.
Vi trængte ligesom til at køre noget mere, da vi kun havde kørt ca.1300 km. på dette tidspunkt! Thi.hi!
Dejlig dag for alle og regnen holdt sig i skyerne, hvilket vi alle var meget lykkelige for.De 10 dage i Polen var pludselig forbi og turen skulle gå nordpå til færgen.Aftenen inden afgang, var vi alle spændte på hvor mange liter vand vor kære Vorherre, ville velsigne os med! Ikke så lidt, må jeg sige.Mange kilometer i regnvejr blev det til. Heldigvis ingen uheld på denne tur.Kun en enkelt punktering, som blev klaret med en "dækpilot"De 700-800 km.blev "ædt"og vi kunne igen køre ombord på færgen mod "Dannevang."
Det var ikke sol vi vendte hjem til.Gråvejr og truende byger bød os velkommen. Jeg var glad for at det var i København vi lagde til og ikke i Gedser.Kun ca. 25 kilometer og vi var hjemme i Ishøj.Det var helt fint, for de truende byger blev igen til regn.Endnu engang en rigtig, rigtig dejlig tur og vi glæder os til næste gang!
Virago-mc.dk © 2007 • Privacy Policy • Terms of Use