Turklub ferie 2008 i forbindelse med internationalt træf i Finland.

Dennegang blev turen en af de mere usædvanlige, da turen gik via Sverige-Litauen- Letland- Estland til Finland

Turen var planlagt af Pernille og Jørgen.Stor tak til Pernille for hendes ihærdige arbejde med mail, telefon og det underlige finske sprog :-),  samt løsninger på flere forhindringer undervejs i planlægningen af hotelophold og færger. Også stor tak til Jørgen som var turleder og bragte os trygt rundt på vejene i De Baltiske lande næsten uden brug af GPS.Bravo!Tak til alle jer andre der var med på denne tur, som bare var kanon!

Nogle billeder her på sidene er lånt af Lene og Johan, Jeanne og Christian, Frede, Pernille og Jørgen.

 

Lørdag d. 07.06.08 

Humøret var tårnhøjt da vi mødtes ved "Skånegården." Solen bagte og ikke en eneste regnbyge lurede truende på himlen. Glimrende! Rammen var lagt og det var perfekt mckørevejr.

            

Turen gik op til Karlshamn i Sverige (ca. 250 km.) hvor færgen til Kleipeda (Litauen) afgik om eftermiddagen.15 timers sejlads ventede natten mellem lørdag og søndag.

             

            

 Vi ventede på at kunne køre ombord og vi fik et finurligt boarding pas, som skulle vises flere gange. Vil ikke komme nærmere ind på det. :-) Jeg valgte at gå ombord på færgen, da jeg er lidt utryg for hvad der venter på dækkene på færgerne. Der kan være kanon glat og to personer på en maskine med oppakning, kan godt kræve lidt mere end en god balancekunst. Jeg tror måske det var godt, at jeg valgte at gå ombord?Færgen var med rå træplanker, der havde "set sine bedste dage", men de var dog stadig så stærke at det ikke var noget problem at køre kæmpe lastbiler, mejetærskere, entreprenørmaskiner og vores egne 17 motorcykler ombord.

            

Alle maskiner blev gjort fast og vi kunne bevæge os op til soldækket, hvor vi kunne nyde en kop øl og hyggeligt samværd med vores rejsekammerater.Maden vi senere fik serveret var god og det var en fantastisk hyggelig aften.

Søndag morgen d. 08.06.08 Ankomst til Kleipeda i Litauen

Ca. 310 km. skulle vi køre for at komme til den Litauiske hovedstad Vilnius.

                 

Undervejs imod Vilnius havde vi en lidt usædvanlig oplevelse.Ved en lille købmand, hvor vi købte sodavand og is, kom vi til at tale med nogle lokale unge litauer, som ville vise os et flot, højt gammelt træ. De ville køre foran os og vise vej. Vi endte inde i en skov og vi var lidt skeptiske hvad det hele mon gik ud på?Vi har jo alle sammen hørt om turister der bliver "rullet" i disse lande, men vi var dog næsten sikre på, at de ikke turde det når vi var så mange. Det var der slet ikke tale om. De ville vise os det flotte berømte træ, som man bare skulle se når man var på disse kanter.Træet var meget imponerende og var bestemt køreturen værd.

                 

Hotellet som vi ankom til var flot og vi blev indlogeret på meget luksoriøse værelser. Herligt efter dagens kørsel.Måske blev der dog skulet lidt til os fra de andre hotelgæster, som var iført slips, jakkesæt og høje hæle.Det var vi så afgjort ikke :-) ...........

Måske var de ikke vant til vores "outfit?"

Humøret var tårnhøjt og vi glædede os til et varmt bad og en tur i byen for at spise aftensmad.

Vi havde kun denne aften i Vilnius, men turen i byen og aftensmad i den meget varme sommeraften, var helt perfekt.

                 

                 

                

Mandag d. 09.06.08 

Afgang fra Vilnius til Riga (ca.300 km.)

Vejret var igen virkelig flot og det var derfor skønt, at der ventede 300 km`s. kørsel forude. Alle fik vi en god morgenmad og pakket vores maskiner, så næsen kunne sættes i mod Letland og hovedstaden Riga.

                

Det var lidt morsomt at trille igennem Vilnius.Hver gang maskinerne fik lidt gas, gik stort set samtlige autoalarmer, på de parkerede biler. igang.Det dyttede og blinkede fra alle kanter. :o)Behøver jeg at nævne, at maskinernes "strongpibes" derfor fik lidt ekstra gas? :o)

Vejen blev også lagt forbi det meget særprægede sted Hill of Crosses.Jeg følte det hele var lidt uhyggeligt og lyden af de mange kors der bevægede sig i vinden, gjorde stemningen endnu mere dyster. Det er klart at man stiller en masse spørgsmål om hvorfor steddet ser ud som det gør og jeg har derfor efterfølgende fundet lidt information som kan læses her

Hill of Crosses.

Hill of Crosses,. (Bakken med kors)Kryzie Kalnas (udtales shoo lægge), er det nationale litauiske pilgrimsrejse center.

Den tradition for at placere kors stammer fra det 14. århundrede og traditionen opstod formentlig som et symbol på litauisk trods imod udenlandsk invasion.Siden middelalderen har Bakken med kors repræsenteret den fredelige modstand på litauisk Katolicisme til undertrykkelse.

 

På en lille bakke står mange hundrede af tusinder af kors, der repræcenterer kristnes hengivenhed og er samtidig et mindesmærke for litauisk national identitet.Mange kors blev placeret på bakken efter bonde opstand i 1831-63.I 1895 var der mindst 150 store kors. I 1914 200 og i 1940 var der 400 store kors omgivet af tusindvis af mindre.

Under den sovjetiske tid, tjente pilgrimsfærden til Hill of Crosses, som et vigtigt udtyk for litauisk nationalisme.Tre gange i løbet af 1961, 1973 og 1975, forsøgte man at tilintetgøre Hill of Crosses.Korsene blev omdannet til skrot og området blev dækket med affald og spildevand.Efter hver af disse ødelæggelser, fik lokale indbyggere og pilgrimme fra hele Litauen hurtigt erstattet korsene på den hellige bakke.Størrelsen og variationen af kors er lige så fantastiske som deres antal.

 

Smukt udskåret af træ eller skulpturelle af metal.Korsene varierer fra tre meter høje til de utallige små eksemplarer der er hængt på de større kors.På blæsende dage høres der en form for musik, når vinden bevæger de mange kors.

I 1985 blev Hill of Crosses endelig ladt i fred.Rygtet om Hill of Crosses, har siden spredt sig over hele verden og hvert år bliver området besøgt af mange tusinde mennesker.

Fortsættese følger med beretning fra Riga

Album

HOME

 

 

 

 

 

  •