virago-mc.dk

Vi gjorde det umulige 2

Moselfloden.

Som tidligere fortalt, faldt valget helttilældigt på Nehren.Vi blev taget vel i mod på campingpladsen og der var næsten kun fastliggere med de berømte tyske indhegninger, som tydeligt markerede hver enenkelt "ejendom!"

Der var selvfølgelig også de berømte eller berygtede havenisser, farvestrålende blomsterkrukker og små vindmøller. Hyggeligt så det ud, men alligevel virkede det lidt for overdrevet og er absolut ikke vores stil.

Det er klart at vi nok vakte lidt opsigt, da vi rejste vores lille telt mellem de giga store campingvogne, men der var da flere der i smug betragtede os.Kort tid efter ankomst, var der da også nogen der kom over for at hilse på os og høre om vores mc, hvor vi kom fra og lignende nysgerige spørgsmål.Det virkede som om vi var "et frisk pust" i en ellers lidt kvælende fastliggeridyl.

Vi er ikke just godt tysktalende, det er meget synd at sige, men med mærkelige lyde og kropssprog lykkedes det alligevel at føre en "samtale." med især to tyskere, Helmuth og hans kone Inge.

Helmuth og Inge var meget åbne og imødekommende og hr.Helmuth havde flere markante meninger, som vi husker meget klart.De moderne vinbønder var han meget vred på. De sprøjtede insektgift ud over vinplanterne fra en hellikopter. Denne forurening var Helmuth sikker på ikke var et plus for naturen ved Moselfloden.Han havde sikkert ret, men denne metode er jo langt mere effektiv end en håndsprøjte eller en lillebitte traktor.Vindyrkning er jo i dag en hel industri med stærk konkurence.

Naturen kunne godt nok også blive lidt for meget for den gode Helmuth.

Vi trækker, den dag i dag, på smilebåndet når vi kommer i tanke om hans vrede udbrud."Diessen blöde kragen!"Kragerne gik tur på campingvognens tag, brugte den som landligsbane, prikkede med næbene efter insekter og skrabede med føddderne konstant.Helmuth var ved at blive sindsyg, sagde han, men hvordan skulle kragerne dog vide at campingvognen ikke var deres? Den havde jo stået der længe, så hvad var dog problemet?Måske at det næsten altid fandt sted meget tidligt om morgenen? :-)

Naturen kan godt nok en gang i mellem være lidt anstrengende!A pro po naturen og dens evne til at være anstrengende, så begyndte det at regne i "lårtykke stråler!"Det regnede og regnede i to dage og i et lille telt uden fortelt, er det bestemt ikke det fedeste her i verden! En tom gasflaske jagede oven i købet stakkels Kjeld ud i vandmasserne så fruen kunne få varm kaffe og eventuelt noget at spise.Øv siger jeg bare!

Gassen blev hentet og undervejs fik Kjeld en glimrende idé." Nød lærer nøgen kvinde at spinde, som man siger og en strandparasol blev købt til at skærme af for de voldsomme vandmasser.Tyskerne gik grinende forbi vores lille bolig og snakkede om at danskerene nu også havde fået fortelt.Det havde vi jo også og det fungerede faktisk udemæket.

Regnen holdt trods alt op og vi fik igen mulighed for at udforske det vidundelige lilleput landskab, der nærmest ligner en modeltogbane.Wow hvor er det et syn for guder, at betragte de lange flodpramme der transporterer alt mellem himmel og jord på den smukke mørke grønne flod.

Hver gang der kom en hyggelig tøffende lyd, så var man klar over at den næste flodpram var på vej og man måtte igen nyde det smukke syn.

Vinmarkerne står tæt på bjergsiderne og alle steder sælges der lokal speciel moselvin.Hele området har talrige hoteller og pensionater, hvor man kan nyde vinområdet på tilrettelagte "vinferier"eller blot som vi nyde de mange smukke bindingsværkshuse, borge og resten af "det lille eventyrland."Cochem bød på mange hyggelige gåture på de brostensbelagte gader og en tur i svævebane til den gamle borg, hvor man kunne nyde synet ud over landskabet mens man drak et glas iskold lokal moselvin.

Cochem ligger kun 17 kilometer fra Nehren, så turen gik flere gange til denne smukke by.Det er vidst ingen hemmelighed, at dette område er vildt betagende og kun ca. 1000 km. fra den dansk/tyske grænse, så Nehren har vi flere gange besøgt og hver gang nydt det i fulde drag.

Tjaeee... Ferier har det jo med at slutte og turen gik lidt modstræbende nord på. Nogle dage i Harzen kunne være dejligt mente vi og der var trods alt stadig en uge tilbage af ferien. Målet blev Bad Harzburg hvor der var en flot campingplads med flere muligheder og ikke mindst en fantastisk natur.

Vi besluttede at ville op med en svævebane, hvor vi for år tilbage kunne kigge ind i det gamle Østtyskland.

Inge mindes med gysen synet af vagterne der stod med skarpladte maskingeværer.

Det kunne være rart at få lov til at nyde synet af landskabet uden den grimme grå mur.Det fik vi desværre ikke lejlighed til, da vejret blev meget blæsende og svævebanen var derfor lukket.

Vejret skulle jo ikke "spænde ben" for vores sidste ferieuge, så området blev udforsket alligevel. Så kom regnen!

Hvornår hulen regner det altid i Harzen?Alle de gange vi har forsøgt at holde en uges ferie i Harzen, har vi afbrudt ferien og kørt hjem før beregnet.Sådan blev afslutningen på denne fantastiske tur også.

Flere gange i vores historie, har vi fortalt om fruen, som flere gange mistede toldmodigheden og blev lidt hysterisk, men egentlig ikke om hvornår herren i huset mistede sin toldmodighed.Tiden er nu inde til at fortælle jer om det!

I vores lille/meget lille telt, uden fortelt, begyndte regnen så småt at få bugt med det vandtætte.Det startede med små bitte dryp og endte med vand, der stille og roligt fandt vej ind i kabinen.Vi sad og betragtede hele herligheden og kiggede lidt mutte ud på regnen, gloede også lidt på hinanden, men førte egentlig ikke nogen som helst samtale.

Så blev Kjeld sur.eller mistede tolmodigheden?" Nu pakker vi sammen" udbrød han. Ja det gjorde vi jo så!!!!!! Da vi nåede til det våde telt, var humøret næsten på minus grader og Kjeld gad absolut ikke pakke det sammen.

" Det er ikke fem potter p.. værd"udbrød han og i skraldespanden blev vores lille bolig "aflivet".Behøver jeg at fortælle at vi meget hurtigt fik pakket sammen og fik sadlet mcèn?

Vi kom i god behold tilbage til Danmark og denne rigtig gode, første mc ferie oplevelse, blev anledningen til de efterhånden mange ture på mcferie rundt i europa, som vi senere har nydt.Turen var simpelthen en kæmpe stor oplevelse og turen der i første omgang virkede som umulig står skarpt i vores erindring, som en af de måske allerbedste.

Husk "Intet er umuligt for den der bærer viljen i hjertet!"

Home