Mosel ferie maj 2012

 fortsat 4

Vores ferie i den lille vin by Kröv, bød den kommende uge på flere oplevelser.

Flere figurer vakte vores interesse, men især figurerne der forestillede en voksen mand med forklæde, der uddelte en ordentlig K... rôv fuld.

Morsomt at byen lige skal hedde Kröv og ligge så tæt på det danske ord RØV?

Nå det var en lille tankeflugt, som man ikke kunne undgå at få! Flot er især denne figur, som også er meget høj og domminerende ved en af vinbøndernes vingårde. Måske synes jeg det virker lidt underligt, at reklamere for at afstraffe børn på denne gammeldags barske måde og blev derfor enig med mig selv om at jeg ville finde historien bag figuren.

På en lokal restauration, kunne man læse om børn der i gamle dage havde stjålet/drukket af "de gyldne dråber " i de mørke kældre under byen og derfor var blevet straffet for deres handlinger!

Jeg fandt en lign. historie på en internet side hvor der stod følgende.

   CITAT: (direkte lånt og citeret!"

"Jeg har ledt lidt i arkiverne efter ern lidt morsommere vin etiket og valget er faldet på Kröver Nacktarsch, en endefuld fra Kröv." Det forlyder, at der er mange myter knyttet til vinen, men af etikketten ser det nærmest ud tilat børnene har forsynet sig lidt vel rigeligt af de gode dråber i kælderen og da børn jo ikke skal drikke for meget vin (hvilket de voksne heller ikke skal), får de en i den bare, så de kan lære det , de pokkers unger." Sjovt ikke?

 

Vinen skal selvfølgelig passes og plejes, så man kan nå de resultater, som en god moselvin kræver og det var spændende at følge med i arbejdet på markerne.

        Vi fik faktisk en del tid til at gå med at betragte og fotografere plejen af vinplanterne.

                                            

En helikopter kom, en aften, susende for at sprøjte og naiv som jeg var, spænede jeg af sted med kameraet... Tror du jeg nåede det? NEJ! Det gik godt nok for stærkt og det eneste jeg nåede var at fotografere maskinen da den klaprende forsvandt over bjergene.

Ugen bød også på en lille rask gåtur til Traben Trabach. Vi kunne huske at husene her, ser helt fantastiske ud og den gamle borgport, er man bare nødt til at fotografere.

                                           

Vi slentrede bare rundt og sugede synsindtryk til os og det skal vel heller ikke være nogen hemmelighed, at vi droppede ind for at læske vores ganer med kaffe og kage, god tysk mad og selvfølgelig fik jeg også smagt en af de mange lokale hvidvine.

Vi blev egentlig helt ufrivilligt også blandet ind i en lokal stridighed. Forstået på den måde, at vores "krofatter", var ked af sin nabos roderi på grunden ved siden af og havde klaget sin nød til kommunen. intet blev der gjort ved det oplyste han med et stort suk. Der må vi nok indrømme, at vi havde tænkt nøjagtig det samme!. Hvorfor vil kommunen tillade at en grund, direkte ser ud til at blive brugt som losseplads i vinbyen Kröv?

Det er også forståligt for os, at det er sværere at drive en kro, når naboen udstiller affald og skrot lige ved siden af en historisk bygning, som Ectenacher Hof.

Vi har tilladt os at skrive til kommunen i Kröv i håb om, at der kan blive ryddet op, så den lille by, kan komme til at byde på et bedre  syns indtryk.

                                                

Døm selv på disse billeder!

Ugerne i Tyskland fløj bare af sted og vi  nød hvert et minut. Solen skinnede faktisk non stop i alle tre uger og det var først da vi kørte mod Danmark, at vi fik en regn dag. Godt nok ikke i spande vis, men bare stille og rolig støvregn, der ikke generede i den helt store grad. Faktisk er vi sikre på, at der ikke er mange der har været lige så heldige med vejret i sommerferien 2012, som vi har?

I øvrigt !

Hvem siger at Tyskland er et kedeligt, koldt land at holde sommerferie i ?

 

 

 

 

"Deutsland auf wiedersehen!"

 

 Home