MCTur til Tjekkiet 2006
Direkte fra internationalt Virago træf med deltagelse af ca. 500 motorcyklister.

Vi forlod Danmark den 11. juni og hele landet var badet i sol og varme.Det havde været varmt i flere dage, så der var lagt op til en rigtig god motorcykel ferie.  
Vores første plan var bare at nå til Gedser og tage færgen over til Rostock.  
Hvor langt vi nåede, den dag var hamrende ligegyldig. Vi havde jo ferie.  
Der var faktisk slet ikke lagt planer for de kommende tre uger, men vi regnede med at turen skulle gå til "Et eller andet sted i Tjekiet."  
Vi kørte kun  120 km. ned i øst Tyskland og fandt en campingplads, så vi kunne få noget at spise og ikke mindst få et par timer på øjet. Ikke ret langt, tænker du garanteret? Nej okay, men søvn var hårdt tiltrængt efter 4 dages arbejde og fest ved det internationale træf på Klinteborg ved Fårevejle, som vi forlod søndag klokken ca.12.00 

     Naturcamping Malchow.

Pladsen har en dejlig beliggenhed og kan godt anbefales, da der er god mad, nye baderum og venlig betjening.Vi lejede en campingvogn, da der jo ikke var grund til at pakke alt vores bagage ud for en enkelt nat-vel?  
Aftensmaden var forrygende god. Nogle gigantiske røde bøffer som vi nød sammen med flere blodtørstige myg, i den skønne varme aftenluft. 
Et bad, aftenkaffe og så "dybt godnat." Igen vågnede vi til strålende solskin og fortsatte  syd på af de ikke særligt trafikerede motorveje, hvilket absolut var et stort plus. Undervejs købte vi et kort over Tjekkiet, så vi nogenlunde kunne lægge en rute. 
Berlin kunne have været meget spændende at besøge, men wm i fodbold blev jo netop afholdt i bl.a. Berlin, så den valgte vi at gemme til en anden gang. 

Oberhäslich ved Dredsen. 
Vi kørte videre mod Dresden af E55 og fandt et lille hotel i en by der hedder Oberhäslich. "Overhæslig?"     
Den danske frie oversættelse, fik os til at trække på smilebåndet og vi måtte da også ud og gå en tur i denne "hæslige" by, så vi kunne finde ud af hvor hæslig den var.

Igennem byen susede den ene lastbil efter den anden.Faktisk foregik det uafbrudt.Ellers så der ikke ud til at foregå noget som helst.

I byen var en fodgængerovergang, hvor der kunne trykkes på en knap, så man kunne komme over på den anden side af vejen. Pludselig fik Kjeld en umanerlig lyst til at trykke på knappen ved fodgængerovergangen, så han derved kunne stoppe lastbilerne og på denne måde skabe lidt action i byen. Som sagt, så gjort! Lastbilerne måtte stoppe og vi skreg af grin.Måtte selvfølgelig beherske os lidt, så chaufførerne ikke anede uråd. UPS! 

Den Tjekkiske grænse ved Usti. Nu blev det hele lidt mere spændende.   
Tjekkiet, hvad mon det var for et land og hvordan var befolkningen?

Vi var ved grænsen Usti, omkring klokken 11.00 og ville så derfra køre efter de campingpladser, som var indtegnet på vores nyerhvervede kort.    
Vi kørte imod Litomerice og kiggede på campingpladser i området. Faktisk blev det til megen kørsel frem og tilbage og pladserne var af en meget ringe standard.  
Vi forsøgte at spørge os frem, men der var ikke rigtig nogen der kunne forstå os eller oplyse os om hvor der ellers var campingpladser i området. Flere så nærmest ud til at være meget forbavsede over at vi havde våget os til disse kanter. 

En Tjekke har jo nok ikke lige været vant til at campere med telt og kogegrej. Faktisk ved han nok slet ikke hvad det ville sige at campere, var vi overbeviste om. De meget få pladser som de og vores kort, kunne guide os frem til, var hvad der var at byde på og var helt sikkert "levn fra kommunismen."  
Hytter der lignede barakker. Høje nåletræer der havde smidt sine nåle og kogler i mange år. Barakker med kulørte lamper hvor der sansynligvis havde været "drukket igennem" og festet i ferier og weekender eller måske tager man stadigvæk til disse pladser, når man har fri?? 
På et enormt lag af grannåle og kogler kunne man ikke, ved sine fulde fem, rejse et telt ovenpå.  
Man tænkte kun på brandfare og hvad i himlens navn man skulle foretage sig mellem de gamle træer og "disco lamperne" i sin ferie?  
Vi nåede faktisk ikke at se toiletter og baderum, da vi næsten ikke magtede det efter at have set pladsernes øvrige standard. 

Tilbage til Tyskland via Polen. 
Som sagt blev det bare til kørsel frem og tilbage og da klokken nærmede sig 16.00, blev vi enige om at "stikke halen mellem benene" og finde tilbage til Øst tyskland, hvor vi vidste der måtte være nogle pladser der var bedre. 
Vi forlod Tjekiet og kørte over grænsen ved Zittau imod Bautzen og Königswartha.  
Ved denne grænseovergang, smutter man lige en lille tur igennem Polen, for at nå sit mål.  
Meget underligt at skulle passere to grænseposter med 500-1000 meters afstand 
En sød tysker, fik os guidet til en meget skøn plads, som han sagde! 

Idyl? 

Der var meget rigtigt enormt smukt, men jeg synes du skal kigge lidt på de billeder, som vi har taget ved Niesendorf. 

                                           Fantasi?                 Fortid?                  Campingplads?   

Nej,virkelighed i Juni 2006   

Så skulle vi atter forsøge at rejse vores telt mellem nåletræer og ja jeg ved ikke hvad jeg skal kalde det? 
Det var jo alt for farligt mellem alle de letantændelige campingkonstruktioner og her var vi lige på nippet til at miste modet.Her kunne vi heller ikke være.  

Damen, der bestyrede pladsen, havde taget så gæstfrit imod os, så det var meget svært at få sagt, at vi kørte videre og overnattede på et hotel. 
Hurtigt fik frau Schmidt os dog indlogeret i en af deres udlejnings bungalower, som var meget store. Der var køkken, der bl.a.  indeholdt gryder, kopper, el-kedel  og bestik. Der var eget bad, toilet og  en flot opholdsstue med satellit tv.  
"JU... BIEEEE... WM I BOLD!"  

En rigtig sjov oplevelse, var da frau Schmidt meget kraftigt insisterede på, at der skulle lægges en sommer dug på vores plastikbord. Man kunne ikke spise og sidde ved et bord uden en dug! sagde hun. Det var meget, meget sødt af hende. Vi mente bare ikke at det var nødvendigt med en dug på bordet, som vi havde forlaret hende. Frau Schmidt fik dog sin vilje for mens vi gik tur på pladsen, listede hun sig  til at lægge sommerdugen på vores runde plastikbord! Opholdet i Niesendorf var i det hele taget en rigtig dejlig oplevelse og gæstfriheden var meget, meget stor, både fra frau Schmidt og øvrige beboere på pladsen.Vi blev der i to døgn for kun 20 euro og åbnede her, for første gang, vores DCU bog. Vi ville  finde ud af, hvor den TOP CAMP i Tjekiet, som jeg havde læst om på internettet var placeret på landkortet.  
Vi ville sgú da ikke give op, når nu vores ferie skulle gå til Tjekkiet-vel? 

TOP CAMP i Tjekkiet? 
Vi havde hele tiden tænkt og talt om hvorfor det dog skulle være nødvendigt at campere på TOP CAMP, eller slavisk følge DCU`s anvisninger? 
Vi blev senere klar over, at det bør man gøre, hvis man vil campere i Tjekiet. 
Efter de dejlige dage, ved Niesendorf, hvor både vi og vores "flade" mc batteri blev ladt op, var vi så atter klar til at køre til Tjekiet.  
Vi skulle kun køre ca. 200 km. til campingplads "HOLIDAY PARK LISCI FARMA, ved byen VRCHLABI i Tjekkiet.  

"YES" siger jeg bare!Naturen, der omgav pladsen, var bare fuldstændig, betagende smuk og da vejret stadig viste sig fra sin allerbedste side, var vores ferie fuldkommen.

Sol, varme og kun et par enkelte, hurtige tordenbyger på 14 dage, var hvad vor herre kunne driste sig til at udsætte os for.

Her ses aftenhimlen, hvor en enkelt tordenbyge er på vej.

Fed plads, hyggelige mennesker, god billig mad, rigtig godt øl, rene baderum og toiletter, flot hotel og mange aktiviteter, der dog på denne tid af året var i gang med at blive sat i stand og klargjort til ferie sæsonen i juli-august. Her kunne vi også følge med i wm i fodbold. 

Byen Vrchlabi beliggende i bjergkæden KrkonoseVores første indtryk var at byen var lidt kedelig og uden de store muligheder for udforskning og oplevelser, men vi blev klogere.    
Der var smukke huse og gamle bygninger, der med meget kærlig hånd blev restaureret.  
Nyt, flot torv med beplantning og en cafe, hvor vi hyggede os med kaffe og kage. 
Der var store supermarkeder bl.a. LIDL og sikkert meget andet, som vi ikke fik set?  
Skønt at fornemme, at der var kommet penge til byen, sikkert i form af ski turisme, så alle disse, ellers så grå huse kunne få lidt farve og skønhed.  Længe leve "murens fald!"       

Rigtig god og veltilberedt mad, kunne nydes i Vrchlabi og omegn.

Vareudbud i Tjekiet. 
En mærkelig oplevelse i byen, var da vi skulle købe nye badetøfler.  
Vi ledte og ledte og fandt til sidst en sportsforretning, hvor man solgte mærkevarer. 
Jeg fadt et par Adidas tøfler i min størrelse og da jeg havde købt dem, blev den pågælden størrelse streget ud på en optegnelse hvor der også var sat andre streger over udgåede størrelser. Nå ja, det var vel deres måde at styre deres lager på, tænkte jeg? 

Tre dage senere, ville Kjeld også have et par og vi vendte derfor tilbage.  
Bare ærgerligt! Kjeld bruger samme størrelse som jeg og man kunne se, at der sansynligvis ikke ville blive købt flere hjem i den pågældende model, før de resterende størrelser var solgt. 
Ak ja! I Danmark kan vi få og købe lige det vi vil have, når det passer os.Vi er forkælede og lever i et land, hvor bare tanken om at varer ikke kan skaffes, er et totalt ukendt fænomen. 

Yamaha i Nova Paka. 
Vores speedometer kabel knækkede og Kjeld synes ikke at det var rart ikke helt at vide, med hvilken hastighed vi bevægede os, så vi måtte have fat i en Yamahaforhandler, SOS eller finde et kabel i en lille forretning. En lille forretning var bare nok ikke der hvor man lige kunne finde et kabel magen til vores? 
En Yamahaforhandler?  
Vi havde set et skilt på vejen til campingpladsen og spurgte os lidt for i receptionen. 
Har man lige lov at være heldig? Kun 18 km. fra pladsen, lå der faktisk en flot Yamaha forretning, med tilbehør, tøj og reservedele. Der var selvfølgelig ikke et kabel på lager, men lynhurtigt, blev der via pc, bestilt et hjem fra Holland. Vi udvekslede mobilnumre og aftalte at de ringede, når kablet var ankommet. Undervejs i samtalen, blev vi spurgt hvor vi boede mens vi var i Tjekiet? Vi svarede at vi boede på HOLIDAY PARK LISCI FARMA. " Nåe!" sagde ekspedienten. " Så i bor på Rævefarmen?" Han smilede bredt og gad vide hvad han mente med dette smil? 
De var meget flinke ved Yamaha og der blev også tre dage senere ringet tilbage som de havde lovet. Nu var der ankommet et helt nyt kabel. 

Spindlerüv Mlÿn.

 
Vrchlabi ligger kun 12 km. fra det tjekkiske skiparadis, Spindlerüv Mlÿn og bjerget Snëzka.  
Vi kørte langs floden, Jablonec og ankom til den berømte by " Spindler "røv" Mulin." Ved nærmere udforskning, kunne man faktisk kun forestille sig, at der kunne "dyrkes after skiing" i denne lille by. Der var bare intet at kigge på. Jo! Det er løgn! Der var nogle tyskere, som vadede rundt og hang ud på de restaurationer, der lå langs hovedgaden.  
Her var priserne også en del højere end i Vrchlabi. Det er jo også meget naturligt. 
Der var som sagt, sikkert "gang i den" om vinteren, men i juni måned, er byen kun til et hurtigt eftersyn og så godt som helt død, men så kom vi på motorcykel. 

Lige pludselig da vi havde fået parkeret, var vi omringet af Tjekkere, der skulle beundre vores motorcykel og de pludrede løs på Tjekkisk, som vi jo ikke kunne forstå "en dyt af", men detaljerne på vores Virago, blev helt sikkert beundret, skal jeg lige love for                 

Udflugt til byen Trutnov 
Den by ville vi se, da den var en meget større by, end dem vi ellers havde set. 
Meget smuk tur til Trutnov, men  hvor var der noget der lignede et centrum og en rigtig by? 
Skiltene viste at vi kørte imod CENTER, men vi kunne simpelthen ikke se at der var noget centrum, så vi listede lige så stille af igen og undrede os over hvorfor vi ikke kunne finde en bymidte? Der er måske ikke noget centrum? Vi aner det ikke? 
Prag? 
Turen skulle også have ført os en tur til Prag, men det varme sommervejr, gav os ikke lyst til at vade rundt i en storby. Vi nød varmen, naturen, byen Vrchlabi og kørte dejlige ture i det smukke landskab og i øvrigt slappede vi bare 100% af. 
 
"Skøn, skøn ferie og helt sikkert på gensyn Østtyskland og  "Holiday Lisci Farma "i Tjekkiet!"

Efterskrift. 
Undervejs i min fortælling er jeg kommet til at tænke på, dengang jeg så den berygtede mur fra en svævebane i vesttyskland.  
Jeg var lamslået og glemmer aldrig en vagt med maskingevær, der  " bevogtede friheden." 
Jeg kunne simpelthen ikke dengang forstå hvad det hele gik ud på? Hvad skulle man med den mur? 
Nu har jeg set noget af det, der førhen begrænsede folks frihed og med stor glæde kan jeg dog se, at man er på vej imod en lysere fremtid. Dog kan man konstatere, at det har taget lang, lang tid at komme ud af det faste jerngreb. 
Længe leve murens fald og EU! 

http://www.liscifarma.cz/

Kjelds side

Rejseindex

Virago-mc.dk © 2006 • Privacy Policy • Terms of Use