Tur til Polen Maj 2006   Vejret var regnfuldt, råkoldt og blæsende, da 15 glade og forventningsfulde mcìster gjorde sig klar til at forlade Danmark     13 motorcykler var nypudsede og pakket med mange ejendele, der var godt spændt fast, så de var rustet til de polske veje, der ventede den efterfølgende dag,     Flere af os prøvede turen i 2005 og vi glædede os vildt meget til at gense det  smukke sydlige Polen og til igen at skulle bo hos Wanda og Frank i Czaniec. I år skulle vi sejle med polens færgen fra København kl. 21.00. Vi fik tjekket ind og talte med en meget flink tolder, der var meget bekymret for os og de polske veje." De kører sindssygt, så pas nu godt på jer selv!" sagde han. Tolderen gik ofte på jagt i Polen og han kendte derfor alt for godt til den polske trafikkultur.      Jeg tænkte ved mig selv. Måske er vi heller ikke så gode til at bevæge os i trafikken her i Danmark?  Ofte har jeg set at der kørers over for rødt lys, skiftes vognbaner i kryds og jeg kunne desværre nævne mange flere unoder, der hver dag foregår på de danske landeveje.  Her sker dog ofte ikke dødsulykker.Vi fik os en lille snak om alle de friske blomsterbuketter, der er anbragt langs de polske veje og jeg er da godt klar over, at de "taler deres alt for tydelige sprog. Så kom vi om bord og da maskinerne skulle spændes fast var der lidt panik. Stropperne var ikke i den bedste stand og ikke alle maskiner kunne spændes forsvarligt fast, syntes vi. Det kunne vi ikke lave om på og vi forlod derfor dækket med lidt bekymring for vores maskiner.     Kahytterne var fine og det var hurtigt i noget skiftetøj, så vi kunne komme ned og hilse ordentligt på alle vores rejsekammerater. Nu skulle der snakkes. Munden stod ikke stille på nogen og der blev grinet, drillet, pjattet og pjanket mens vi fik et par øl i baren.     Nogle af os havde ikke set hinanden i et år og nogle havde aldrig før set hinanden, men som sagt var det ingen hindring for nogle meget hyggelige timer hvor snakken gik lystigt.    Jeg havde en urolig nat fordi jeg kom til at tænke på motorcyklerne, hver gang skibet gyngede og rullede i det urolige farvand. Væltede de mon lige pludselig som dominobrikker? "urgh!" Bare tanken! " (citat Inge)   Lørdag morgen, efter morgenmad, ventede der 822 km. landevej som skulle "ædes på en dag!"  Alle var meget klar. Vejret var godt og så var det jo bare derudaf!      Ikke nok med at vi fik flot vejr, der var også en helt ny motorvej at køre på. Først da vi omkring klokken 21 nåede ned til Wanda, begyndte det at regne.      Nu var alle godt trætte og det var vidst godt at der ikke skulle køres flere kilometer den dag.   Det er nu i grunden sjovt, så hurtigt at man glemmer at bagdelen er øm og hovedet "tummelumsk" af vinden.Dejlig aftensmad og fed hygge. De mange kilometers kørsel var alle timerne værd.  I år var der ingen grund til atter at se koncentrations lejrene. De minder vi havde derfra var så dybt forankret i sjælen, at de ikke kunne rummes en gang til. Nogle tog dog atter dertil  og vi andre slappede af og spiste frokost i byen.     Andre skulle have lavet service på det lokale Yamaha værksted og i det hele taget gik et par dage med at gøre de ting man selv havde lyst til.  Så kom vi til årets nye oplevelse.     Vi skulle forlade Czaniec og køre mod den Ukrainske grænse.  Turen var lang og vi skulle derfor overnatte hos Wandas søster, som driver et vandrehjem. Tjaeee! Så kom regnen.  Det regnede og regnede og vi blev derfor sjask, drivende våde. ( mildt sagt!)  Turen helt til grænsen, måtte vi opgive. Vi kunne ganske enkelt ikke nå det, inden det blev mørkt.     Vejene var våde og fedtede hele vejen og igennem Slovakiet hvor vi kørte i bjergene, var det jo heller ikke muligt at "sparke til maskinerne"  Altså som sagt, måtte vi opgive, at se naturparken med levende bisonokser, ved den ukrainske grænse. Hvor var det dog alligevel en smuk tur trods den silende regn. De bjerge vi bevægede os igennem, var frodige og grønne og med "bløde kurver"     Det var også en stor oplevelse og skræmmende at se hvor fattige man stadig er i Slovakiet.  Flere steder så det ud til at intet havde udviklet sig igennem flere hundrede år..    På vejen hjem slog vi atter et lille slag forbi "den berømte læderforretning" med alverdens lækkerier i høj kvalitet til en billig penge. Her kunne man nok meget vel fristes til at bruge et "par håndører eller fem!"     Jeg kan fortælle i flere timer om vores store oplevelser, men vil i stedet fortsætte med lidt billeder, fra endnu en fantastisk tur til Polen. Behøver jeg at fortælle, at turen igen går til Czaniec i Maj 2007? Billeder HOME