Niesendorf. Besøg i Bautzen og på Golfresort.

Vi blev guidet til Niesendorf af "fru Garmin," dog af nogle lidt andre veje end sidst vi besøgte byen. bla. af en helt ny motorvej uden om Bautzen.

Jeg havde egentlig glædet mig til igen at se frau Smidth, men tænkte at det jo ikke var hende der havde svaret på vores mail, da vi bookede bungalow, så måske var hun der ikke mere?

Nej det var hun tilsyneladende ikke og der var også sket en hel del forandringer.

 

 

 

Bungalowen som vi lejede lignede sig selv, men det var nu muligt at spise på campingpladsen i et helt nyrenoveret cafeteria. Der var hyggeligt og  mens vi nød vores aftensmad fulgte vi med i wm i kvindefodbold sammen med andre bold antusiaster.

Vi havde planlagt at vi ville ind og se borgen i Bautzen og også selve byen, som er temmelig berømt.

 

Bautzen var oprindelig en slavisk bosættelse, men kom 1033 under den tyske krone. I 1319 under Bøhmen og i 1635 under Sachsen.

I slaget ved Bautzen 20.-21. maj 1813 vandt Napoleon med 150.000 soldater en dyrekøbt sejr over en russisk-preussisk hær.

Under 2. verdenskrig blev jernbane knudepunktet i Bautzen svært ødelagt.

I løbet af den nazistiske tid og i DDR-tiden var der en del politiske fanger i Bautzens berygtede tugthus.

Byen ligger på et granitplateau, der er en udløber af bjergkæden Riesengebirge.

Den har været stærkt befæstet, og en stor del af bymuren er fra 1300-1400-t. med tårne og broer, bl.a. Spreebroen, er bevaret. Det tysk-sorbiske folketeater, et museum for sorbisk kultur og historie samt et institut for sorbisk folkeforskning ligger i byen.

Efter vores opfattesle er det dog ikke den mest spændende by af slagsen. Kjeld og jeg er jo heller ikke ligefrem til kunstgallerier, muséer og den slags, så alt i alt blev det til en kort slentertur med vores kamera, hvor jeg nøjedes mes at fotografere bl.a. den meget smukke, gamle borg og det skæve tårn i Bautzen, med en tårnhøjde på 56 m og et fald mod nordvest på 1,44 m.

Fra observations dækket byder det på en storslået udsigt over den gamle bydel i Bautzen.

Dette oplevede vi dog ikke, men det er let at forestille sig, at det er et fantastisk syn.

Vejret var til gengæld helt fntastisk, så vi nød alligevel både gåturen og synet af de meget smukke gamle bygninger.

På et gadehjørne lidt væk fra centrum, have en "pizzakebab sælger" godt gang i at sælge frokost til skolebørn og kontorfolk, så her hyggede vi os med en iskold cola mens vi betragtede de "hungrende tyskere!."

På en af vores gåture spærrede jeg(Inge) godt nok øjnene op og helt uden at blive "dårlig" med gåsehud og alle hår på kroppen rejst til pigge, fik jeg taget mod til at gå tæt på en slange, som lå og dasede i det varme solskin.

Folk der kender mig godt, ved at jeg ikke kan tåle synet af slanger, ikke en gang på tv!

Kylling? Fobi?

Ja hvad det angår så klart JA!

Så var feriedagene pludselig ved at være brugt op og vi satte kursen mod færgen I Rostock. Der var dårligt vejr i sigte, den næste dag, men trods dette gad vi ikke  køre længere end til 80 km. før færgen.

 

Igen lod vi vores Garmin Zumo 220 vise vej til det nærmeste hotel og valget faldt på et golfhotel, hvor diverse "sportsfolk" slog deres folder og spiste fint  med kniv og gaffel! Der var et par stykker der gloede åbenlyst, da jeg kom vadende i mc tøj. Jeg er ret sikker på at "folk som os" ikke er de gæster man mest ser på dette hotel.

Trods det åbenlyse gloeri var der ikke nogle nedladende, sure miner i receptionen. Vi blev taget godt i mod og fik et fint værelse, en rigtig lækker mør bøf og øl til aftensmad. Priserne var rimelige, men dog i et lidt højere niveau en ellers.

Det var stadig meget varmt og det var defor eksrra lækkert at sidde i den hyggelige, men måske lidt for sofistikererede gårdhave mens aftenen faldt på.

Klokken 22 var der dødstille overalt og "sportsfolene" var gået til køjs.Det gjorde vi også efter at have drukket aftenkaffe og nødtøftigt pakket det meste af vores grej.

Dårligt vejr det blev det! Støv regn hele vejen til færgen og tungere regn mens vi ventede på den næste færge,

Havneområdet i Rostock er ikke det mest spændende i forvejen og med regn og blæst blev ventetiden lidt lang.

Der er simpelthen intet at foretage sig og heller ingen steder hvor man kan krybei ly eller blot købe en kop  varm kaffe.

 

vores ferie var slut, men trods lidt skuffende oplevelser,  kunne vi konstatere at vi havde fået slappet mere af end vi normalt plejer at gøre på en mc sommerferie.

Home

Virago-mc.dk © 2011 • Privacy Policy • Terms of Use