|
 Turen startede en kold 16 maj fra Danmark klokken 10.15.
Vores mål var i første omgang bikerhotellet Villa löwenherz i Lauenförde Harzen og derfra videre til Eifel og Moselområdet i Syd Tyskland.
Hold da op det var koldt og blæsende og allerede på Farøbroerne skulle der holdes godt fast på motorcyklen.
Det værtse stykke var dog broen over Femeren bæltet. Vinden var så kraftig at man kunne mærke at forhjulet lettede. Her skal indskydes at vi vejer over 400 kg med bagage, mc og passagerer!
Kulden var stadig den samme. Det var "pivende" koldt.
Vi havde egentlig regnet med at gøre holdt efter at have kørt et par hundrede kilometer, men fortsatte alligevel hele vejen til Villa Löwenherz da vi regnede med at vores værelse kunne benyttes en dag før vi havde aftalt.
Det var heldigvis ikke noget problem og det var nu rart, da vi var blevet overrasket af en eneste regnbyge, som absolut skulle øse masser af vand ned over os og det bare 20 km før Lauenförde.
I sandhed må siges at naturens luner, kan vi mennesker ikke styre og det er garanteret også sådan det skal være.
Vi blev inlogeret i det hyggelige gartnerhus og skulle ikke slæbe bagage helt op under taget. Det var et plus mere, da jeg skal love dig for at der er mange  trappetrin at bestige før man er øverst oppe i den gamle hovedbygning.
Grunden til at vi igen skulle til Villa Löwenherz, var at Karen og Bjarne igen havde arrangeret en lille rask køre tur til Harzen. Traditionen tro, fristes man til at sige!
Tur mål er hygge, god mad, smuk natur og kurvede bjergveje - OG LOUIS!
Karen nævnte at det måske var ved at blive lidt idé forladt og måske også lidt kedeligt at blive ved med at vælge Villa Löwenherz som mål i Hartzen? Kedeligt?
Nej det er der vidst ingen af os 14 der kan sige at det var og i år havde ”en eller anden” oven i købet også sørget for sol og begyndende forårsvarme i Lauenförde.
Turen der ned var godt nok, som tidligere nævnt, isnende kold og det blæste som bare pokker også hver evig eneste km. hele vejen fra Danmark!!
 Enhver pingvin ville have været lykkelig for "den globale afkøling" skulle jeg hilse at sige. Kjeld vil her helt sikkert sige, at jeg overdriver kraftigt! :-D
Resten af Turklubben, som ankom dagen efter oplevede nøjagtig det samme og de havde oven i købet også haft "fornøjelsen" af massevis af regn allerede på turen over Fyn.
Nå!” med lidt hygge og et par ”kleine dunkel”, så forsvandt de frysende knogler en for en og lattermusklerne sørgede for at tø resten af kroppen op.
 I baren fik jeg faktisk lidt gåsehud over tyskerne som skrålede med på popslageren med popgruppen Die Toten Hosen // „Tage wie diese" og som Die Toten Hosen selv forklarer deres sang så er "Sangen også deres svar på alt nostalgi, et modforslag kort før et sådant jubilæum som deres 30-års fødselsdag. De er altid et band som lever i nutiden og ser fremad.
I sidste ende, handler det også om at fejre øjeblikkket på samme måde som når man er sammen med en ven på en koncert eller til en fest!
Ja! Dage som disse dem skal man bare nyde og det var lige nøjagtig hvad vi gjorde.
 Det er også en tradition på denne ”forårs klassiker”, at man besøger Louis og meget nødvendige beklædningsgenstande eller ”pimp” til cyklen bliver indkøbt med efterfølgende køretur tilbage af små hyggelige omveje. Kjeld og Henning havde bl.a.en sådan kanon tur, kun de to alene.
Den forlængede ferieweekend forsvandt hurtigt og vi kan se tilbage på nogle absolut ikke kedelige og idé forladte dage på Villa Löwenherz. Karen er nødt til at erkende, at Villa Löwenherz " er kommet for at blive!"
Maden var god, øllerne var gode, vejret var godt og humøret var tårnhøjt.
 Vi hyggede os hver evig enste time, enten sammen, i små grupper eller bare lige nøjagtig som hver især havde lyst til.
I år var det ekstra rart, da vi meget af tiden kunne sidde i den store dejlige have ved Löwenherz.
Resten af "Turklubberne" kørte nord på mod Danmark og Kjeld og jeg fortsatte videre mod Eifel området i sydtyskland, hvor vi skulle tilbringe vores første ferieuge.
Fortsættes |