Turen der var umulig.

En hel måneds ferie ventede forude.

I 1997 da Kjeld havde fået sit mc kort,ville vi,som tidligere fortalt på mc ferie syd på.Vi pakkede vores lille Honda Rebel 250cc med alt hvad hjertet begærer.Telt,luftmadrasser, soveposer,kogegrej,små stole,pudsegrej til Rebellen.Der var dog også plads til tøj, sko og andet personligt + det løse.

Den lille maskine var klar og jeg skal lige love dig for at det var vi også.

En meget tidlig juni morgen "tøffede" vi mod Rødby. Det var hunde hamrende koldt, men dette blev totalt ignoreret, da vi skulle på vores første eventyr med egen maskine og nyt udstyr.

Første overnatning var et sted i Harzen.Campingpladsen skulle måske have været nedlagt? Jeg ved det ikke.Der var ikke varmt vand i hanerne og servicebygningen var med lidt murbrokker og enten igang med at blive bygget op eller revet ned? Skidt, pyt, vi er ikke sarte. Op kom teltet og det mest nødvendige, så vi kunne krybe i poserne efter et godt aftensmåltid.Da vi skulle i kanen var det absolut ikke blevet spor varmere, tvært i mod. Det var hamrende koldt. Kulden krøb stille og roligt ind i alle knoglerne. Urgh! Give op det gør vi to altså aldrig, så mc køretøjet blev hevet frem og presset ned om soveposerne. Det hjalp, men det føltes som om snottet i næsen frøs til is.Sovet en smule det fik dog alligevel.Næste morgen ville vi hurtigt pakke, men måtte vente til rimfrosten var kommet af teltet og af motorcyklen.Da vi så dette, kunne vi bedre forstå at natten havde været så forbandet kold.

Vi glædede os til at køre syd på, så vi kunne få lidt varmere vejr. Motorcykel kørsel og campingliv er nu en gang det bedste når det er varmt!

Vejret blev meget bedre da vi nåede frem til Strasbourg hvor vi blev mødt af to toldere.Tolderne var ved at kløjs i deres eget spyt, da de så vores formidable køretøj med fuld oppakning.Da de så hørte at vi kom fra Danmark, blev smilene meget store og overgik nermest til grov latter.De fik dog fremstammet, med stor forbløffelse.Har i kørt helt fra Danmark på den lille maskine???? Trods den lidt hånlige modtagelse, fortsatte vi ufortrødent og på vore vej dukkede Köningsburg op. Vi ledte efter en campingplads, men Inges humør var ved at nærme sig nulpunktet og bagdelen var mere end øm, så nu måtte det være tid til at sadle "jernhesten af!" Gud ske tak og lov, tonede det smukkeste gamle hotel op for vores øjne og det blev derfor ikke "et nomadeliv" den pågældende nat.

"Yes!" Et varmt bad, en varm seng og køkkenet var endnu ikke lukket.I en fart fik hotelfatter og måske mutter, bikset noget røget flæsk, pølser, røget ribben, mange kartofler og sauerkraut sammen. Vi fik et gudemåltid som blev skyllet ned med godt tysk øl.

En dansk 1000 krone seddel var der i mod en lidt for stor mundfuld for krofatter og vi måtte næste dag vente på at banken fik åbnet.

De danske kroner skulle trylles om til gode, hårde tyske D-mark.

Königsburg er en meget flot gammel by og vi fik tid til at se på de gamle velholdte bindingsværkshuse og brostensbelagte gader.Byen fik tankerne hen på en tid hvor man ikke havde så travlt som vi har i dag.

Turen gik næste dag videre mod Colmar, Mulhouse og derefter via hovedvejen til Belfort og Besancon hvor vi drejede syd på i mod Pontarlier,Champignole og endte i St.Laurent.hvor vi overnattede i to nætter.Campingpladsen var fin og billig,men der var ikke så meget at opleve der. En ting er jeg dog nødt til at nævne.Mit hår var blevet for langt og vi gik derfor ind til en lokal frisør. Vi fik med armbevægelser og underlige lyde, forklaret at mit hår skulle tyndes."WOW" siger jeg bare.Ja jeg taler om det endnu.Aldrig har mit hår været klippet så pænt.Det blev sirligt tyndet med en kniv og ikke engang styrthjelmen, som jo ellers er berømt for at kunne destruere en god frisure, kunne ikke lave uorden i så meget som en enkelt tot hår.   To dage efter susede vi i mod Genéve (Schweiz) via En-Grandvaux og St.Claude.

Genéve er en fantastisk smuk by og vi kunne godt tænke os nogle flere dage der.Vi kørte kun igennem Genéve, men kunne nyde de rødbrune fliser der var smukt arrangerede i fortovene og blomsterdekorationer langs hele Lausannesøen.Et kæmpe springvand hvor solen spillede i vandet og dannede regnbuens farver, samt mennesker der slentrede i det varme solskin.Vi følte at de mægtige blomsterdekorationer var lavet for at byde os to velkommen.

 Fra Genéve kørte vi tilbage til Frankrig, via Annemasse og ind i Alperne hvor vi fandt byen Taninges.

Vi indlogerede os på den kommunale campingplads til den formidable sum af 8 f. pr. person i døgnet.Taninges er en lille hyggelig bjergby meget tæt på Mouzine hvor der i skisæssonen er fuld knald på hele området.Vi besøgte en af dagene Mouzine hvor Tour de France rytterne ofte passerer igennem.Dette år var ingen undtagelse, da en af etapperne endte her.Byen "sov" og alle de små hyggelige alpehytter var tomme, da skigæsterne jo forlængst var taget hjem.Alt bar præg af en turistby og var egentlig ikke noget særligt.På vejen rundt i området var man dog i gang med at plante blomster, renovere veje,sætte skilte op og gøre klar til tourfeltet, som ville ankomme om ca. en måned.

Fra Taninges foretog vi flere udflugter rundt i området.Smuk natur overalt hvor man betragtede de bombastiske bjerge.Vi nød de snoede bjergveje og stejle stigninger.Rigtig gode mc veje, hvor det kunne suge lidt i maven, når en kurve skulle forceres.Hver morgen når vi vågnede drev hele området af fugt.Det var lidt råkoldt, men solen fik i lyn og hast "suget fugten op" fra græs og træer.Det gik så stærkt at det lignede en film der blev fremvist og man blev slet ikke træt af at betragte naturfænomenet.

Turen gik en dag til Montreux hvor hele det fine jetset holder til.Vi kan ikke prale af at have været inde i byen eller at tilhøre det berømte jetset.Vi holdt os lige på grænsen og beundrede de flotte gader og var på det tidspunkt ved at blive kvalt i varme.Tro mig vi pev ikke. Nu var det jo endelig blevet varmt som bare pokker.

Vi var meget tæt på grænsen til Italien og måtte selvfølgelig også en tur der til.Via Store St.Bernard tunnelen kørte vi ind over grænsen. Tunnelen føltes meget lang og er det også. For en lille 250cc med to "tossede danskere" i sadlen var tunnelen helt enorm lang, men på et eller andet tidspunkt så var vi vel for hulen kommet igennem det gigantiske bjerg? Jeb! Så tonede Italien frem.Vi var ikke i tvivl.Den velordnede franske del af tunnelen blev forvandlet til den beskidte og ikke alt for veltrimmede italienske del og pludselig var der lys for enden af tunnelen.Froskost tid blev det og hvad er det nu man spiser i Italien? Ja du har ret, en pizza selvfølgelig.Aldrig har en pizza været så god.Det var nu nok bare fordi vores humør var tårnhøjt og at vi havde fået oplevelsen at komme til Italien på mc.

Vel tilbage på campingpladsen og der tonede den næste oplevelse frem.Der begyndte pludselig at dukke flere campister op, der kørte i jeeps.Det viste sig at der skulle være et kæmpe træf for jeep entusiaster og samtidig "stumpe"- og kræmmermarked. Dette varede over flere dage og var en sjov oplevelse.I boderne kunne købes alt muligt militærudstyr og stumper til jeeps.Disse jeep fans var over hele byen og kørte frem og tilbage i et væk, så det var bare at sætte sig på torvet og nyde oplevelsen.De var mindst lige så stolte af deres køretøjer, som vi mc folk er af vores motorcykler.

Efter mange gode dage i Taninges nåede vi dog til, at vi måtte begynde at trække nord på.

Ferier har det med at få en ende!

Vi kørte samme vej nord på, som bragte os syd på.Endte i Gerredmere i Alsace og der var bagende varmt og luften var tyk som tjære.Fremme ved campingpladsen fik vi rejst teltet og Kjeld hentede pizza og cola i byen.Bedst som Kjeld kravlede ind i teltet " åbnede Vor Herre" for et gigantisk fyrværkeri af lilla, røde, grønne og gule lyn.Det væltede ned med regn i spandevis og helt ærligt var det uhyggeligt.Jeg (Inge) er hamrende bange for tordenvejr, men af en eller anden grund, fik jeg lyst til at kigge på lynene igennem en sprække i teltet og her blev jeg overbevist om at jeg rent statistisk, ikke blev slået ihjel.Lige ved siden af vores telt stod et kæmpe gammelt træ, der aldrig var ramt af et lyn, igennem dets mange leveår.

Efter yderlige en dag hvor vi nød det smukke landskab i Alsace, fortsatte vores eventyr videre nordpå mod Moselområdet.Fra Trier kørte vi mod Cochem og var på udkig efter en campingplads.

Igen var Inge blevet mobset og øm i rø...!

Ingen af campingpladserne passede fruen og vi kørte og kørte og kørte. Til sidst var humøret helt i bund.

                    17 kilometer før Cochem dukkede en lille flække op ved navn Nehren, med   en campingplads liggende midt i floden.

                      Nu var fruen ligeglad med luksus og rigtig beliggenhed og så stoppede vider!

Vi er dog flere gange siden vendt tilbage til denne dejlige by og campingplads, hvor vi mødte søde og hjælpsomme mennesker.Nehren er ikke en flække, men en rigtig rar og smuk lille by.