Tænk, allerede september?

Underligt at månederne var gået så stærkt, men det var nu godt nok en realitet. Ferien i uge 36, havde hele tiden været langt, langt væk, men som sagt var det nu!

Ferien var planlagt i foråret og den gik igen, på motorcykel. til Wanda og Frank i Polen. Nogle mc venner havde givet udtryk for at de ville med os, men sprang fra og så var der jo kun os selv at tage hensyn til.

Jeg fik et par feriedage mere, båd uge 35 og 37 og der var nu endnu mere tid til at køre til Polen og få lidt flere oplevelser med på vejen.

Vejret var med os langt det meste af vejen, da vi besluttede at køre "over" Tjekkiet og få en overnatning i Spindleruvmlyn. Kjeld havde bestilt hotelværelse med udsigt over byen igennem hotels.com, så det var bare at køre der ud af.

Vejrudsigten blev, i ugen forinden, nøje fulgt og især fem døgns prognosen.

DMI lovede nu regn hele vejen igennem Tyskland så vi besluttede, at køre mod Tjekkiet en dag før vi ellers havde planlagt.

Vi overnattede derfor også en nat i Tyskland, så vi kom foran det kommende, ikke så gode vejr.

Kjeld arbejdede hurtigt og fandt et billigt hotel i Güstrow ca. 40 km. fra Rostock. Det var hamrende varmt, da vi ankom til hotellet og det viste sig faktisk at være en historisk, spændende by med et ”spøgelses slot” omgivet af voldgrav og en historisk have, der var ved at blive renoveret.

Vi fik nøglen til værelset og for første gang(næsten) fik vi et værelse hvor vi kunne benytte en elevator til at fragte vores bagage. ”Ju.hu.”

Tøjet blev hurtigt skiftet til sommertøj og vi drak derefter en velfortjent kop kaffe på hotellet, inden vi bevægede os ind i byen for at spise aftens mad, ”ose” lidt omkring i byen og for at se hvad den ellers kunne byde på?

Ikke særlig meget så det ud til, men vi havde jo godt nok heller ikke mere end aftenen til at udforske byen i, så det er nok lidt uretfærdigt, at sige at den ikke bød på meget. Faktisk kan jeg ikke udtale mig om resten af byen, da vi ikke havde tid nok!

På vores lille tur rundt på gaderne, kiggede vi på motorcykler hos en forhandler og skævede misundeligt til priserne, der jo som bekendt ikke er belastet af tunge danske afgifter. Suk!

Det var tæt på ”spisetid” og fyraften, så vi satte os på en bænk og betragtede byens trafik med tyskere i bil, på cykel, på motorcykel og gåben på vej hjem fra arbejde. På en af byens restauranter spiste vi oksemørbrad der næsten kostede det samme som hotelværelset! Ups! Det smagte himmelsk, men det har vi altså ikke råd til vær dag, men det kan jo være lidt svært at oversætte gloserne, når en sød tjener, siger ”kokken anbefaler” og ikke ”kokken anbefaler dagens ret!” Ikke?

SMIL

Næste morgen tordnede det, men vi skulle jo videre imod Tjekkiet. Det buldrede, lynede og regnede og vi må indrømme, at vi små bandede lidt da vi læssede motorcyklen og satte kursen mod Berlin og videre mod den Tjekkiske grænse.

 

Regnen og tordenen holdt heldigvis op og vi kom sikkert ud på motorvejen hvor vi fik en mere end ubehagelig oplevelse.

Kjeld og jeg kom kørende og overhalede en lastbil i inder sporet. Motorvejen var to sporet og i det yderste spor, var to biler, kørt sammen og havde ikke sat advarsels trekant op. Vejen var bakket og pludselig dukkede de forulykkede biler op lige foran os. Det virkede som en film, da Kjeld med lynets hast, navigerede uden om uhelds stedet og tilbage ind foran lastbilen. Godt Kjeld er en dygtig ”driver”, ellers havde det gået grueligt galt.

"Fru Garmin" blev fodret med adressen i Tjekkiet, men av " hun" var slet ikke klar over, at tjekkerne havde spæret nogle veje, i forbindelse med vejarbejde og blev hårdnakket ved med at sende os til det samme punkt, igen og igen.

Ind over en bondemands grund, næsten igennem møddingen, hvor der mildest talt var mere end pløret.

Bondemanden kiggede på os og slet ikke med forbavselse?

Nej, han lod bare som ingen ting og måske var det heller ikke første gang han så en skør turist, der absolut skulle være i besiddelse af en skør GPS der absolut skulle benytte hans mødding som offentlig vej?

Morsomt kunne det have været, men hånden på hjertet, er det ikke det fedeste at fare vild i bjerge og på små fedtede bjergveje, når det er sidst på eftermiddagen og med en stor tordenbyge hængende i horisonten.

 

Bagefter synes jeg situationen er hylende morsom!

Bondens ro og han gad knap nok, at kigge på os mens vi navigerede, larmende, uden om hans mødding!

 

Til sidst valgte Kjeld at ignorere "Fru Garmin" og køre stik modsat af hvad hun protesterende anbefalede.

På et eller andet tidspunkt, var tjekkerne vel blevet færdige med at spærre vejene ude på "Lars Tyndskids marker?" tænkte vi. Lige net op! "Fru Garmin" blev igen tilfreds og sendte os videre mod hotellet som om intet var hændt!

 

Det var blevet aften og tus mørkt da vi ankom til hotellet og vi kunne ikke se hvor der var indkørsel til hotellet. En gangsti? Hvordan hulen kunne vi få motorcyklen derop? Slæbe bagage? Havde de mon stadig aftensmad? Alle disse tanker og tusind flere flagrede rundt i knoppen mens vi besluttede, at jeg besteg bjerget via gang stien og snakkede med dem på hotellet.

 

Pye ha! Er du sindsyg? Det var godt nok hårdt og meget, meget varmt. Min kondi er så godt som lig nul og stønnende og prustende, nåede jeg til hotellets indgang.

 

Pigen der sad i receptionen kvalte et lille fnis, da hun kunne høre mine lunger ”stå i kø” for at hoppe ud af brystkassen! Hun forklarede mig hvordan vi fik motorcyklen op til hotellet via en rigtig vej, der var knap så stejl og aftensmad ville de også sørge for selvom køkkenet var lukket. Vi kunne få brød, ost og skinke og det var lige hvad vi trængte til at slutte en fantastisk dag af med.

 

Efter at have snakket med pigen, var jeg næsten blevet klar til at gå ned af den stejle bjergsti for at ”hente” Kjeld og motorcyklen og nu var lungerne faldet til ro, men jeg svedte som en hest, både på grund af det varme vejr og selvfølgelig også fordi jeg var iført motorcykel tøj.

 

Hold da op hvor var den almindelige vej også stejl og mit hjerte ”holdt flyttedag” da Kjeld navigerede vores tunge mc med oppakning op af bjergvejen, der efter min smag, havde nogle lidt for skarpe sving til en stor motorcykel.

Kjeld sagde at det ikke var noget problem og parkerede den da også sikkert foran hotellet.

Skinken, osten, brød og cola, var bare det helt rigtige måltid efter dagens køre tur og vi fik da også kræfter til at slæbe bagagen helt op på tredje sal.

Hvorfor hulen skal vi altid have værelse øverst oppe, når vi er på ferie?

I dette tilfælde viste det sig at være en god idé, da udsigten var rigtig flot. På gangen var der oven i købet en lille altan, hvor det var tilladt at få sig en smøg.

Spindleruvmlyn. er og bliver en lidt kedelig by!

Når det er ski sæson, er der sikkert ”knald på” i byen, men her uden for sæsonen, både sommer- og vintersæson, sker der ikke en hujende fis. Byen er smuk, smuk og atter smuk og lægger op til talrige vandreture for folk med kondien i orden.

 

For os der ikke har kondien i orden, er der selvfølgelig flere muligheder for at droppe ind og spise og drikke og det kan endda gøres for meget billige penge, efter dansk målestok.

Alle "IKKE RYGERE” Hold jer nu fast til et eller andet!

 

Flere restaurationer i Spindleruvmlyn, har faktisk et skilt på døren, der oplyser om, at rygning er tilladt inden døre!

Underligt virker det i hvert fald for os rygere, der konstant jages ud i kulden alle andre steder i forbindelse med restaurant besøg. Lad nu denne debat hvile, men jeg vil nu oplyse, at vi kun benyttede tilbuddet en enkelt gang og udsugningen var i orden, så vi selv også kunne holde ”tågerne” ud, skulle jeg hilse at sige

 

Det blev også til en lille køre tur til ”Ræve farmen” hvor vi havde boet flere gange og sidst i sommerferien 2011, hvor vi havde en dårlig oplevelse på grund af campingpladsens økonomiske vanskeligheder.

Direktøren Petr genkendte os med det samme og vi fik et varmt håndtryk.

Kaffen blev indtaget sammen med en lille kattekilling, der frygtløst kravlede op på min skulder og lagde sig til rette med næsen ind mod min kind, hvorefter den faldt i dyb søvn, mens den spandt vel tilfreds.

 

Petr Kratochvíl fortalte at ”Ræve farmen” var på vej i den rigtige retning igen. Der havde været mange gæster i denne sæson og alt i alt var han tilfreds. Desværre kunne vi også se, at hotellet trænger til en kraftig renovering, som vil koste mange penge. Selve det store udendørs areal med selve campingpladsen, så godt nok ud og nogle af områderne, som ikke var i brug, blev afgræsset af geder og æsler. Hyggeligt var det, men jeg tror ikke vi vender tilbage, da området, er ”lidt brugt op” med hensyn til oplevelser.

En tur igennem Vrchlabi var en underlig oplevelse. Byen var dødstille! Måske er det meget normalt på denne tid af året?

Jeg ved det ikke, men de gange vi har været der, har der altid været mange mennesker og også lokale ude at spadsere.

 

 

Vi stoppede ikke op og jeg har derfor brugt et billede fra en af de gange vi har besøgt byen.

Var det måske den meget omtalte økonomiske krise, der også her spillede ind?

 

 

Fortsættes med beretning fra Polen hvor vi igen besøgte Wanda og Frank.